I dag søndag kl. 10 kan I høre Mette Kirkegaard fortælle om sange i nuet i 24Syv i musikprogram – i selskab med to skønne værter. Mia Marie Lyngsø og Jeppe Haahr Schartau Og mon ikke I får en smagsprøve på sange i nuet fra mit hospiceprojekt med @vellivforeningen
Enkelthed er stadig grundpræmissen i sangerinde og sangskriver Mette Kirkegaards nye tour, hvor hun drager ud til fire danske hospices i et vinterprojekt i samarbejde med Velliv Foreningen.
På den nye tour har sangerinden og sangskriveren Mette Kirkegaard medtaget flere nye sange, og patienterne møder et nyt konkret værktøj til at åbne op for at skrive sange.
Mette Kirkegaard startede indholdet af sine hospiceturneer inspireret af et kunstnerophold på Østisland, hvor hun fandt naturlyde lindrende. Herefter indsamlede hun lyde fra Norden på albummet “Nordic Sounds” (2022). Naturlydene sammen med Mettes sange og sang virkede lindrende og enkle at forholde sig til for patienterne. På næste tour mødte Mette Kirkegaard en patient, som hun talte om tid med – det endte som en sangskitse – også på næste tour opstod en sang i nuet ud fra emnet tid. “Der er ikke noget tilbage”, svarede en mand nøgternt.
Det fik Mette til at søge midler til en hel lindrende tour med formålet at skabe sange i nuet med fokus på tid. Man kan læse om tourens seneste indhold i Familiejournalens artikel her. En af sangene er siden udgivet i en akustisk version “Alt er”. – Jeg har kun fået positiv respons på disse sangskabelser og optræden i det nye musiktiltag, siger sangskriveren: – En sygeplejerske fortalte bl.a., at hun havde kendt en patient, Kaj, i to måneder og aldrig oplevet ham live så voldsomt op som nu! Læs i Familie Journalen fra uge 28 2023 om det.
Sangene skabes også i vinteren i år ud fra et emne, der sætter tanker i gang for alle deltagende fra patienter til pårørende – med øje for at være tilstede i nuet og skabe mental lindring. Mette Kirkegaard blogger fra sin turne på www.mettekirkegaard.com samt på sociale medier.
Mette Kirkegaard Hospiceturne: “Sange i nuet”: 11. januar Sct. Maria Hospice, Vejle 12. januar Sct. Maria Hospice, Vejle 25. januar Arresødal Hospice, Frederiksværk 26. januar Arresødal Hospice, Frederiksværk 1. februar Hospice Søndergaard, Måløv 2. februar Hospice Søndergaard, Måløv 6. februar Hospicevangen, Nørresundby 7. februar Hospicevangen, Nørresundby – turneen er støttet af Velliv Foreningen, NK Music, Hafpress, Studiohennings.
Om Mettes musik: Mette Kirkegaards sang Hotel Himmelblå har været spillet en del på P5 i det forgangne år. Hun har fået fire hjerter i Politiken for sit album Simple Matters.
Udpluk af citater sommeren 2023:
”Mette er ligeså god til at improvisere som de bedste skuespillere, jeg har oplevet” – Journalist Johan Isbrand, Familie Journalen.
Jytte, koncertarrangør, udd. organist og frivillig på Sct. Maria Hospice: “Første koncert hvor patienter, pårørende og os alle lyttede til din dejlige sang og musik, og hvor vi fik et unikt samvær i fælles ordveksling sammen med Mettes intense, hjertevarme nærvær og udstråling, samt glæde i at skabe en ny sang i nuet – en aften fyldt med dejlige “stjernestunder” Tak. Anden koncert næste dag – var der glæde, spænding og forventning fra tilhørerne, at lytte til alle ord og toner, som Mette musikalsk har fået sat sammen, komponeret til en “ny sang”. Tusind tak, Mette, for en glædelig og berigende musikoplevelse sammen 🙂
“Tak for den dejlige sang i to forskellige og fine udgaver. jeg glæder mig til at dele sangen med huset 🙂 Med venlig hilsen Signe Marie Lindstrøm, Musikterapeut cand. mag. Hospice Vangen, Nørresundby
”Det er du god til” – en pårørende, Arresødal Hospice.
”Rigtig god måde at gøre det på med en samtale. Man får lige pludselig sat ord på, at livet bliver mindre alsidigt, at der er færre ting, man kan, og så er der jo altid alligevel noget tilbage.” Ida Rasmussen, frivillig, Arresødal Hospice.
Tag en kop af noget varmt, og læs mit skriv her i det nye år: Med glæde starter jeg snart en ny turne på hospices med sange i nuet – støttet af Velliv Foreningen. Der vil jeg fortsætte vores vigtige arbejde med at skabe mental lindring for pårørende og patienter gennem at skabe sange sammen med dem på stedet. Tusind tak!
Tak til jer alle der støtter kunstneres verden, jer, der forstår værdien i musik og lindring i netop denne tid, thi uden kunst ville mange flere mennesker føle der manglede noget – som en bjælde uden klang. Lad os holde om og af hinanden for vores forskelligheder og vores evne til at se ud over os selv og give rum til livets dybde og storhed. Jeg ser frem til at fortælle mere.
Mange hilsner med ønske om et godt nytår til alle fra Mette Kirkegaard
Citat: “Ak, selv den mest trængende, der har levet, hvis han dog har haft kærlighed, hvor rigt har ikke hans liv været i sammenligning med ham, den eneste fattige, han, der levede livet hen og aldrig følte trang til noget!” 🎄💖 Skriver Søren Kierkegaard. I denne juletid handler det om at skabe positive minder for hinanden. Lad os vække kærlighedstrangen og sprede glæde lokalt og globalt. 🌍✨ Lyt til min julesingle her og i BIO link: https://mettekirkegaard.lnk.to/IetMedJul Glædelig våbenhvile! Der er kun en måned til jul, og jeg har slået mig sammen med min efternavnsbror, der skrev ‘Kærlighedens gerninger’ i 1847. Lad os lade os inspirere af Kierkegaard og elske alle, for det er i kærligheden, vi finder rigdom. 💝📖
I’m spreading Christmas cheer with my newest single, inspired by Kierkegaard’s ‘Works of Love’. Quote: “Alas, even the most needy that ever lived, if he had love, how rich was his life compared to him, the only poor man, he who lived his life and never felt the need for anything! ” 🎄💖 This Christmas season, it’s all about creating positive memories for each other. Let’s awaken the craving for love and spread joy locally and globally. 🌍✨ Listen to my Christmas single here, the second song is in English : https://mettekirkegaard.lnk.to/IetMedJul Happy Armistice! Christmas is only a month away and I have teamed up with my surname brother who wrote ‘The Works of Love’ in 1847. Let’s be inspired by Philosopher Søren Kierkegaard and love everyone, for it is in love that we find wealth. 💝📖
Tag med til musik med ro i og fællesspisning i nye omgivelser. Jeg har glædet mig meget til denne event nær Nordhavn station i Hans Egedes Kirke, hvor du kan få indblik i, hvor meget musik kan gøre for at lindre sjælen.
Jeg synger og spiller sange, der alle har en betydning.
Nogle er fra min hospicetour, hvor jeg har skrevet otte livgivende sange i nuet med inspiration fra med terminale patienter og deres pårørende. Jeg synger også sjælfulde sange af Leonard Cohen, Joni Mitchell m.fl. af de sangskrivere, som har mere på hjerte.
Tilmeld dig til MIDTERMAD med Mette Kirkegaard Onsdag d. 18. oktober 2023, Kl. 17:00 til kl. 19:00 Hans Egedes Kirke, Vardegade 14, 2100 København Ø 50 kr.
kl.17.00 KONCERT – En smuk koncert med sangerinde og sangskriver Mette Kirkegaard. Mette er en kunstner som står skarpt i det enkle akustiske udtryk. Koncerten byder på originale sange og sangskriverens nye livgivende ‘sange i nuet’ – skabt på hospices samt sange af Cohen, Dylan, Joni Mitchell m.fl.
kl.18.00 FÆLLESSPISNING – Maden er inspireret af årstidens råvarer.
“Man får lige pludselig sat ord på, at livet bliver mindre alsidigt, at der er færre ting, man kan, og så er der jo altid alligevel noget tilbage.” Ida Rasmussen, frivillig koordinator på Arresødal Hospice
af Mette Kirkegaard performer, sangskriver, performer, cand.mag. i retorik
I forlængelse af den fine artikel i Familie Journalen juli 2023, vil jeg gerne skrive om mine koncerter og erfaringer i Velliv-projektet med at skabe sange i nuet på hospice som mentalt lindrende aktivitet.
Der er ganske givet mere på spil, når døden står for døren. Og netop denne situation kan være det afgørende moment i at skabe sangen med patienter og pårørende. De metoder, jeg har anbefalet i tidligere blogs til optræden på hospice, har jeg nu brugt og fået stort udbytte af: kodeordet er fortsat enkelthed og dialog. Og så bruge sin fornemmelse rigtig meget.
Helt konkret lagde jeg ud med en enkelt naturlyd og et par egne sange. Herefter afklarer jeg hvordan fællesrummet via
1) Samtale med deltagerne – taler om konkrete ting i rummet
2) Derefter spørger jeg, om de har lyst til at høre en sang skabt på et andet hospice, eller vi skal prøve at skabe noget…
3) Hvis vi skal skabe noget, spørger jeg hvad tid på dagen, de bedst kan lide….Og så kan det blive meget nærværende for alle. For jeg spørger ind, hvorfor og hvordan det er på deres favorittidspunkt.
Journalist Johan Isbrand, Familie Journalen:
”Du er ligeså god til at improvisere som de bedste skuespillere,
jeg har oplevet”
Improvisation i nuet Den traditionelle performance opererer med en scene, hvor en kunstner stiller sig frem og udstiller sine værker over for et publikum. Typisk et lyttende men af og til også et talende publikum. I min performance på hospice har jeg udviklet en metode, hvor jeg møder patienter, pårørende, sygeplejerske og personale, alle der er med i rummet. Det handler dels om, at improvisation kan styrke båndene i det fælles lytterum.
Jeg spørger desuden ind til et konkret og eksistentielt emne: tid
Hvilket tidspunkt på dagen kan du bedst lide?
Hvorfor?
Hvordan ser det ud fx kl. 7 om morgenen osv.
Metoden at Skabe sang i nuet med patienter og pårørende virker
Jeg har kun fået positiv respons på mine sangskabelser og optræden i det nye musiktiltag: En sygeplejerske fortalte, at hun havde kendt en patient i to måneder og aldrig oplevet ham live så voldsomt op som nu! Læs i Familie Journalen uge 28 om det. Info nederst i artikel.
Patienten insisterede på at få skrevet sin sang. Han og en anden patient deltog i alle fire sessioner. De havde på forhånd meldt sig til at deltage med input. De tre andre hospices havde inviteret patienter, men uden samme en bindende aftale. Forløbet fungerede også godt de andre steder, omend det krævede lidt mere arbejde med kun et besøg på et sted, da jeg straksefter måtte indspille en video version af sangen.
”Kære Signe-Marie
Mange tak for en meget dejlig oplevelse i går. Jeg håber, I tager godt imod sangen.
Og tak for den dejlige sang i to forskellige og fine udgaver. Jeg synes, du er kommet rigtig godt i mål, og jeg glæder mig til at dele sangen med huset :9
Med venlig hilsenSigne Marie LindstrømMusikterapeut cand. mag.Hospice Vangen, Nørresundby
Input: Hospicevangens musikterapeut Signe Marie Lindstrøm arbejder selv med den smerte, der er uundgåeligt forbundet med de indlagte patienter. Hendes ønske var blot at have besøg en gang for ikke at risikere at udmatte patienterne. Og det er en fornuftig tanke, selvom patienterne også kan risikere at blive oplivet af forløbet over flere gange.
Jeg kørte til Nordjylland, og oplevelsen med kun en gang var også rigtig god. Dog med et langt arbejdsdagsforløb – kørsel og pga. jeg straks måtte få sang færdig.
Lydoptager med og et forslag om at bruge tavle
Musikterapeutens råd: Hav en tavle med, hvor man kan skrive sangens tekst på undervejs. Min kommentar: Det er et godt råd. Lige nu er jeg gald for at optageren husker sangen, for når jeg står med guitaren og er midt i en proces, kan det bryde kreativiteten at skrive ned. Men det er da værd at prøve af, hvis man kan få en til at skrive ned.
Dette var et kort rids af sang i nuet-projektet indtil nu.
Nye værktøjer Mit ønske er, at der kan skabes en ny turne, hvor jeg finpudser nuværende samt udvikler værktøjerne. Jeg har gjort mig følgende overvejelser:
Hvilke nye indtryk kan opstå med nye virkemidler?
Virker en tavle til nedskrivning af sange undervejs som et godt værktøj?
Virker en fast model med en sang på fx 3 min. bedre? Idet de meget roste sange har været de korte på 2.30-3.30 minutter.
Jeg har på seneste forløb åbnet dialogen ved at spørge indtil:
“Hvad tid på dagen kan du bedst lide?”.
I en ny runde afprøver jeg også at spørge indtil:
“Hvilken tid på året kan du bedst lide?”.
Målet er, at patienter og pårørende har fået størst mulig lindring ud af at tage varierede værktøjer med. Selvom spørgsmålet er enkelt, så er det vældig åbent, at patienter og pårørende svarer, så de kan fokusere på det, som er vigtigt for akkurat dem. Og netop sådan kan mentale lindring finde sted på netop den måde, som passer hver enkelt. Jeg håber, at bl.a. disse nye værktøjer kommer i brug. Og så sker der altid nye opdagelser når touren er i gang – i det uventede sker som regel nye ting. Læs gerne tidligere blog om et første indtryk af at skabe sang i nuet.
Du er velkommen til at booke et foredrag. Ring 61701864.
Udpluk af citater sommeren 2023 fra Sange i nuet-tour med en udvikling i den positive feedback:
4.7. 2023 Jytte, koncertarrangør, udd. organist og frivillig på Sct. Maria Hospice:
Kære Mette
Tusind tak for dine to musikalske koncertbesøg på Sct. Maria
Hospice. Første koncert hvor patienter, pårørende og os alle lyttede til
din dejlige sang og musik, og hvor vi fik et unikt samvær i fælles
ordveksling sammen med dit intense, hjertevarme nærvær og
udstråling, samt glæde i at skabe en ny sang i nuet – en aften fyldt
med dejlige “stjernestunder” Tak.
Anden koncert næste dag – var der glæde, spænding og forventning
fra tilhørerne, at lytte til alle ord og toner, som du musikalsk har fået
sat sammen, komponeret til en “ny sang” fra et dejligt besøg på Sct.
Maria Hospice.
Tusind tak, Mette for en glædelig og berigende musikoplevelse
sammen
de bedste sommerhilsner fra os alle på Sct. Maria
Hospice. Også en tak til Velliv Foreningen for økonomisk støtte.”
Jytte, koncertarrangør, udd. organist og frivillig på Sct. Maria Hospice:
13.6. 2023
Kære Mette
Tusind tak for endnu en dejlig koncert. Skønt, at vi i dag er i
sommerkjoler og har høj sol udenfor!
Vi er så glade for, at du vil berige os med din musikalitet.
Kærlig hilsen Hospicevangen
Kære Mette
Mange tak for sidst.
Og tak for den dejlige sang i to forskellige og fine udgaver.
Jeg synes, du er kommet rigtig godt i mål, og jeg glæder mig til at dele
sangen med huset
Med venlig hilsen
Signe Marie Lindstrøm
Musikterapeut cand. mag.
Hospice Vangen, Nørresundby
21.6. 2023
Kære Mette
Tusinde tak for nogle musikdage. Vi ses jo heldigvis igen til oktober.
Mange varme hilsner fra Svanevig Hospice. – Birgitte, frivillig for eventen.
Arresødal Hospice, frivillig for eventen Ida Rasmussen:
”Jeg synes bestemt, ideen har været rigtig god – rigtig god måde at
gøre det på med en samtale.
Jeg synes, du er god til at åbne for folk. For almindeligvis tror jeg ikke,
fordi man kommer ud og skal høre musik, at man så skal tale med
musikeren. Overraskelsesmomentet det er så, at du også gerne vil tale med folk.
Man får lige pludselig sat ord på, at livet bliver mindre alsidigt, at der er
færre ting, man kan, og så er der jo altid alligevel noget tilbage.
Patienten brugte mange kræfter i går, men det er jo lige meget, når det
er en god tid.” Ida Rasmussen, frivillig for events
”Det er du god til” – en pårørende Thybo, Arresødal Hospice.
Tak til Velliv Foreningen, Lolland Kommune, NK Music, Studiohennings, Familiejournalen, de frivillige.
For resten her er den fremragende artikel, i en læsbar udgave, om mit arbejde med at skabe sange i nuet på hospice, fra Familie Journalen! Skrevet af Johan Isbrand. Uge 28. Læs pdf eller .png længere nede:
Musikken lindrer og kalder på positive minder” – Læs Familie Journals blad i dag 10. juli nr. 28 om mit arbejde med at skabe sange i nuet på hospice i artikel af Johan Isbrand.
Min tredje hospicetour er nu gennemført – og ud over at have skabt stort nærvær – har jeg skrevet ca. otte sange inspireret af primært patienter og pårørendes hverdag. Det har været fantastisk at skabe sange i nuet. Der har været både glæde, tårer og smil undervejs.
Skrivelykke er hvad der sker, når man skriver sange og får sat ord på de sidste stjernestunder og hverdagens skønhed.
Jeg har selv netop haft fem sangskrivnings-koncerter på danske hospices, hvor patienter og pårørende har arbejdet med at fortælle om deres tanker og hverdag i musik og tekst – det er blevet til sange, som patienter har været optaget af enten en dag eller over flere gange de sidste 14 dage.
Den 3. og 4. juli går anden del af turen til Vejle, hvor jeg skriver sange med patienter og pårørende på Sct. Maria Hospice. Den 7. og 8. juli skaber vi sange i nuet på Arresødal Hospice i Frederiksværk.
Den 10. juli kan man læse om det første af disse sangskrivningsmøder i Familiejournalen, idet journalisten Johan Isbrand var forbi og lave en reportage med sin dygtige fotograf Søren Lambert, og den kommer altså allerede ud i uge 28. Jeg håber patienterne når at læse med.
Familiejournalens reporter Johan Isbrand interviewer frivillig koordinator Birgitte Aner.
Jeg kan nikke genkendende til musikforsker Martin Høybyes nylige forskning i brugen af sangskrivning til at løse kriser generelt og i hans forskning med fokus på klimaforandringer. Kulturmonitor skrev om det forleden. Musikforskeren har en ottetrinsmetode til at arbejde med sange.
Jeg har på de seneste hospicetours reflekteret over – og fået feedback fra hospices og musikterapeuter – og udledt et generelt trin: på hospices skal det være enkelt for at lindre. Og så bruger jeg et spørgsmål: hvilket tidspunkt på dagen kan du bedst lide? Det har virkelig givet mange forskellige vinkler på sangene og forholdet til tid.
Jeg er derfor tilfreds hjemkommet fra første del af min hospicetour med ”at skabe sange i nuet” på Lolland og i Nordjylland: Der kom fire sange med patienter og pårørende ud af det på de fire dage på Svanevig Hospice 6.-7. juni og 20.-21. juni. En sygeplejerske fortalte, at en patient er livet voldsomt op. To patienter havde på forhånd meldt sig til fællesmødet, men flere kom med input – også frivillige delte tanker. Den sidste sang hedder ”Taknemmelig”, som jeg skrev færdig i Maribo, søvnløs i den varme nat. Derudover skrev vi en farvesang om ”gul, orange, rød og blå, det er de farver, der gi´r os noget at håbe på” og en sang om kartoflen, guldet på Lolland, i to versioner. Den har et meget genkendeligt omkvæd ”Skønne kartoffel”. De sidste dage sang vi også sangene for hinanden.
Mette Kirkegaard og Musikterapeut på Hospicevangen Signe-Marie Lindstrøm.
I Nordjylland skrev jeg den 13. juni en sang om ”Lyset over Nordjylland” i Nørresundby på Hospicevangen. En patient fortalte, at han foretrak tidspunktet ved frokosttid – der er lyset skarpere – og den anden, at hun var flyttet til Nordjylland netop pga. lyset. Vi talte om, hvad det var for et vejr heroppe. Jeg holder meget af C-stykket, hvor teksten går:
Det er derfor, jeg flyttede herop Der er højt til himlens top Mit Nordjylland – det er mit Limfjord og megen blæst trækker strøm fra Vest mod Øst Mit Nordjylland – i skarpe farver Det er mit Lyset over Nordjylland – det er mit.
Foto: Mette Kirkegaard på Hospicevangen
På Svanevig Hospice kan man læse mere om det første møde på førstedagen i Familiejournalens reportage uge 28, 10. juli 2023.
Jeg skrev så på tredjedagen en sang med afsæt i en frivilligs indtryk, og den sang hedder ”Taknemmelig”. Her de første vers:
Taknemmelig
Når jeg slår øjnene op Kan jeg mærke indeni Morgener er bedre end aftner Jeg er så taknemmelig Jeg ved hvad jeg skal Begi mig udi
Når lyset vækker min krop På den bedste måde er jeg solbrændt indeni Jeg er så taknemmelig Jeg ved hvad jeg skal Begi mig udi
Del 2 At skabe sange i nuet Den 3. og 4. juli går turen til Vejle, hvor jeg skriver sange med patienter og pårørende på Sct. Maria Hospice.
Den 7. og 8. juli skaber vi sange i nuet på Arresødal Hospice i Frederiksværk.
Koncerter: At skabe sange i nuet Den 5. oktober kl. 19-21 holder jeg en koncert med de færdige sange på Svanevig Hospice arrangeret af Støtteforeningen for Svanevig Hospice i Bandholm. Offentlig event.
Den 18. oktober kl. 17-18 optræder jeg med egne sange og præsenterer sange fra mit arbejde med hospices i Hans Egedes Kirke, den færøske kirke på Østerbro. Også offentlig adgang. Organist Martin Bennebo medvirker på et par fællesnumre.
God sommer til alle!
Jens-Peter Hansen overrækker beløb på 50.000 kr. til Mette Kirkegaards “Sange i nuet”-projekt på vegne af Velliv Foreningen.
Tak til Velliv Foreningen og Lolland Kommune, samt Støtteforeningen Svanevig Hospice.
Stærk sang: ”Dry Wood” – udkommer som remix og dub på Trubadur/Gateway Music 1. juni 2023
Skrevet af Mette Kirkegaard cowrite Brio Taliaferro. Remixet af Martin Jensen – The Home Current
Dry Wood er en stærk sang for løbske hjerter og drømmende sjæle. Den blev først udgivet som en støvet, rusty nordic americana EP om mænd i krise og prinsesser på frihjul. En historiefortælling for forelskede, fortravlede og forvirrede mennesker på de amerikanske highways. Dry Wood, manden, der er tør som træ, som man ikke kan nå. Dry Wood blev i 2011 produceret i Berlin af Brio T., som har arbejdet for Moby, Robbie Williams, Sugarbabes og har remixet storhittet ”You’re Beautiful” med James Blunt.
Siden den elektroniske dansemusik tog fart i slut-firserne, har navnet dub været brugt for versioner af numre, hvor vokalen er skruet ned til et minimum, og effekterne skruet op.
Martin Jensens kunstnernavn som elektronisk producer er The Home Current. Han har senest udgivet albummet Unfortunes med Peter Wix (UK). Martin THC Jensen har begået sig som dj på Londons clubscener og spillet i danseteltet på Roskilde. Bor i Luxembourg.
Mette Kirkegaards sangskrivning: har fået mange pæne ord med på vejen i sit virke især for albummet Simple Matters. Hun har senest haft sin danske sang Hotel Himmelblå i rotation i P5. Læs mere på www.mettekirkegaard.com
Nu kan de musikalske drømme heldigvis udvikle sig: Den 6. juni starter min tredje hospicetour med et nyt skud på stammen: at skabe en sang i nuet på hospices. At skabe sange på hospice virkede meget stærkt og livgivende på mine hospiceturneer i 2022. Dengang var det at skabe en sang i nuet en løs proces, som opstod spontant i slutningen af flere enkelte koncerter med fokus på #mentalindring.
Tak til Velliv Foreningen, som nylig valgte at støtte op om en fortsat udvikling af sangprojektet. Også tak til Lolland Kommune, som ser potentialet og har givet frie kulturtilskud til hospicekoncerterne på Svanevig Hospice. Også tak til Svanevig hospice støttegruppe.
Om kort tid kommer tourplanen for flere udvalgte hospices, som alle er støttet af Velliv Foreningen
Jeg har haft en samtale med musikadvokat Daniel Rosenthal Plon forleden, hvor han fortalte om sin nye bog ”Musikplagiater”. Daniel kommer ind på nogle konkrete sager, som også er oppe og vende i Ed Sheeran sagen. Det store problem lige nu er, at Marvin Gayes efterfølgere er lykkedes med at vinde retten til nærmest at eje en genre, mener Daniel i Podcastet Musik og mennesker episode 3. udkommet 27.4. 2023. Spotify, apple.
Vi drøfter baggrunden, der kan forklare, hvorfor der er disse musikplagiat-retssager for tiden. Man bliver klogere på de problematikker, der kan være både for moderne musik og for en salme. Også Led Zeppelins sang har der været strid om. Men retten var lunken ved at lade Taurus vinde retten til at eje en akkordbrydning.
Podcasten varer 1 time og 3 min. og kommer godt rundt om flere værker. Man kan lytte halvvejs til ca. 33 min. og tage resten i weekenden. Så har man også nået frem til en kort AI-snak.
Nyt podcast: Titel: Ny bog om musikplagiater – samtale med musikadvokatProgrambeskrivelse: Musik og Mennesker – et podcast af Mette Hafstrøm Kirkegaard – min gæst hedder Daniel Rosenthal Plon. Vi skal tale om Musikplagiater, og det er titlen på Daniels nye bog, som henvender sig til advokater, rettighedsrådgivere inden for musikverdenen og nysgerrige komponister, som vil forstå lidt mere om, hvilke regler der gælder når man skaber musik.
De senere år er flere kendte internationale kunstnere blevet sagsøgt for musikplagiering, hvoraf flere har indgået forlig, før det er kommet til en større retssag, man måske risikerer helt at tabe. Daniel håber med sin bog at give et bedre billede af praksis på området musikplagiering inden for primært den vestlige verdens musik. Daniel Rosenthal Plon er ikke altid enig i afgørelserne, der har været herhjemme og i USA, og han skriver om det i sin bog.
Nu skal I høre…Gæst: Daniel Rosenthal Plon, musikadvokat og forfatter til ny bog: Musikplagiat Vært og podcast tilrettelæggelse Mette Hafstrøm Kirkegaard – hafpress.com
Sangen er inspireret af kirsebærblade i Tokyo, Kyoto og København. Sakura er det japanske navn. Udkommer som dobbeltsingle. Fik billeder i går aftes, og et af dem er blevet til dette cover i morges – efter gårsdagens fotosession med Henning Sjøstrøm. Gateway Music udgiver singlen.
Den Luxembourg-bosatte elektroniske producer Martin Jensen alias The Home Current THC – har produceret et remix af Mette Kirkegaards populære single ”Hotel Himmelblå”
Acapella starter remixet og bygger krystalklart op med vokalen. Herefter udvides med lydflader, der giver plads til instrumenternes spændvidde i et nyt univers.
New Remix: ”Hotel Himmelblå – The Home Current”. Listen to the vibrant contemporary electronica version of the original Danish pop song written by Mette Kirkegaard, remixed in Luxembourg by Martin Jensen The Home Current, a producer of contemporary electronica. Copenhagen-based singer-songwriter Mette Kirkegaard and Martin Jensen The Home Current went to music high school together.
This is a new music collaboration where Mette Kirkegaard´s Nordic pop Americana fusions with The Home Current´s powerful, and electronica-focused vibe.
Original song Hotel Himmelblå is written by Mette Kirkegaard and arranged in London by Joe Gautrey.
Jeg har lavet en engelsk version af Hotel Himmelblå, da lyttere efterspurgte den på engelsk, som jeg jo ofte har sunget på. Selvom jeg er klar over, det kan være svært at presave sangen, så hermed Hotel Blue Sky-linket. Jeg er helt vild med sangen, så derfor vil jeg gerne prøve engelsk version <<3 Og åbenbart er jeg ikke den eneste.
Okay jeg får en mail om, at mit podcast Musik og mennesker er nr. 34 mest lyttede musik-interview den sidste måned på Apple podcast. Og det varmer, da der først var interesse efter udgivelsen, og jeg mht. Demokrati og folkelig salmesang-afsnit har produceret det hele selv.
Hvem vil ikke gerne flytte ind i Sangens Hus, siger sangforsker Helen Rossil – hun er med i mit podcast Musik og Mennesker, om folkelig salmesang i Danmark som forstadie til demokratiet!
Nu er vi øverst på listen over deres anbefalelsesværdige podcasts:
Musik og Mennesker er kommet på forsiden af Videncenter for sang, som er en del af Sangens Hus, et kæmpestort projekt over hele landet.
Mette Thue Thue, fagredaktøren skriver: “Hør Helen Rossil, ph.d. og sangforsker, fortælle om folkelig salmesang som et forstadie til Demokrati i Danmark – til vært Mette Hafstrøm Kirkegaard – i samtalepodcasten “Demokrati og folkelig salmesang i Danmark”, en episode af Musik og mennesker. God ferie med podcast om sang!” https://www.facebook.com/groups/541338062710401/permalink/2429706357206886/
Helen Rossil har skrevet en afhandling om Kingotone og brorsonsang – folkelig salmesang i Danmark – Uppsala Universitet har udgivet den spændende bog med eksempler fra danske salmebøger og lydindspilninger. Helen håber, at den danske folkekirke vil lade sig inspirere af de gamle måder at synge med et groove og en folkelig tone.
Intro: Helen Rossil: Det æstetiske ideal i byerne: man forstod ikke landboers syngemåde, beskrevet som dyrelyde m.v.
Oplæg: Vært: Mette Hafstrøm Kirkegaards speciale om god debat (2018): Hal Kochs syn på demokrati som fornuftig uenighed
02:05 Marie Tang Kristensen synger
06.26 “Nu bede vi den helligånd” – reminiscens af måde, man har sunget i hele landet – synges af besøgende i Koncertkirken
8.00 Om materialet og de lokale miljøer, samfund Lyø, De stærke jyder, Kristeligt lutheransk trossamfund, brorsonsang indre mission, Harboøre
16:00 Evald Tang Kristensen synger.
17:23 Helen Rossil fortæller om forskellige typer indspilninger
20:00 Teologen P.G. Lindhardt om forstadie til demokratiet og om religionen, Luthers “revolution”
24:05 Folkelige salmetraditioner blevet store i USA fx gospel og sacred harp
29:00 Helen Rossil om de forskellige langsomme syngemåder
33:00 Fortælling om Karen Friborg og De Stærke jyders menighed. Degnen måtte lære at synge på deres måde. 35:00 P.G. Lindhart tager vækkelsen op.
38:51 Vi har glemt en tradition. Helen Rossil har lyttet til 20 timers indspilninger
41:00 Fra koncertkirken juni 2022, hvor koret prøver at synge uden orgel “Mit håb og trøst og al tillid”
Kristeligt Lutheransk trossamfund var isoleret og får en helt ens syngemåde. Rå sang, og de glider mellem tonerne udtryksfuldt.
Blev ekskluderet fra folkekirken.
46:00 Ophedet debat med biskoppen og kristeligt lutheransk trossamfund, de får tilnavnet Dømmerne. Ekkokamre i kirken. Insisterede på at synge efter Kingos salmebog. Melismering og synkoper. Folkemusikere kan hente inspiration.
49:00 Dømmerne udviklede en nasal og komprimeret sangteknik – country med fuld knald, ren a capella
51:00 Konflikterne opstod fx i Viborg.
52:00 Debat om tradition og fornyelse
53:50 Helen Rossils ønske: at få øjnene op for, at helt almindelige menneskers syngemåde var helt klar og sikker, men den var anderledes, hverdagslig.
55:00 Ønsket er en empirisk undersøgelse. Ny følsomhed og spiritualitet i samfundet som kan undersøges. Salmesang som bindeled – fejltolkning at tro, det er udtrykt for enighed, når alle synger ens, og at omvendt uenighed i sang modsat – er forkert at tro.
01:00
Den danske fællessang er mere end højskolesange og Phillip Faber. Det har ikke altid lydt så pænt. Slip salmesangen fri. Der er en længsel efter at synge salmer. Inddrag menighederne og slip topdownstyringen. Klip tangenterne lidt mere!
Folkelig salmesang i Danmark har været en forløber for det moderne parlamentariske demokrati. Det fattede min interesse, straks jeg hørte at Helen Rossil har forsket i den folkelige salmesang i små kirkesamfund. De har sunget salmer på en anden måde end den moderne polerede udgave. Mit speciale i retorik (2018) tog afsæt i demokratisk debat som en fornuftig uenighed med plads til flere synspunkter. At synge salmer med hver sit næb kan måske ses som forstadiet til en demokratisk debat. I det lys må det være afgørende at få udbredt flere syngemåder i dag. P.G. Lindhardt udtrykker salmesangen i kirken som et vugge-forstadie til det moderne parlamentariske demokrati.
Danmarks ældste vækkelsesbevægelse, de stærke jyder, hyldede fx kingotonerne i 1800-tallet. En mere poleret moderne tone fra den nye salmebog vandt dog frem og marginaliserede de gamle folkelige syngemåder. Og så opstod sangerkrigene. Det gik ikke stille for sig.
Man begyndte allerede at synge fra 1500-tallet, men sangen havde eftersigende lyd af dyreskrig, når almuen på landet sang med. Man havde ikke forståelse for, at salmesangen på landet blev en slags hverdagssalme. Kingotone og brorsonssang måtte vige pladsen for den etablerede kirke og det skolede udtryk.
– Dem, vi ville anse som vagttårne i dag, har dengang haft noget at sige, men blev efterhånden undertrykt på deres syngemåde, siger Helen Rossil.
Det var trossamfund fx på Lyø, i Herning, Horsens og Vejle, hvor salmesangen var en vækkelsesoplevelse: en religiøs handling. Hvis man prøver i dag at sammenligne den etablerede salmesang i kirken, så vil man se, at kun nogle synger med på den pæne skønsang. ”Det lyder jo så godt, når de andre synger, så behøver jeg ikke”, tænker andre måske.
Vækkelsen i 1800-tallet reagerede imod rationalismen. Man søgte en inderlighed og personlig tro. Det ligner måske noget, vi ser i dag, hvor følelser har fået en erkendelsesværdi, som fx i ”Følelsernes retorik” (2017) af Kresten Schultz Jørgensen. Nu vægtes følelser i debatter, fx på sociale medier som facebook.
Viser på valse volume 4er et projekt, hvor Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen indspillede en række viser på fonograf. Bl.a. synger han selv en version af Jeg beder dig min herre og Gud. Helen Rossil holdt et oplæg i Koncertkirken i København i sommeren 2022, hvor publikum fik smagsprøver på de gamle syngemåder. I podcastet hører man en fællessang derfra.
Helen Rossil skriver om fire cases. En af dem er Vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder, som fastholdt retten til at synge efter Kingos salmebog fra 1699 indtil godt op i det 20. århundrede.
Thorkild Knudsens bevidner med ti timers indspilninger vækkelsesbevægelsens måde at synge salmer på. Det samme gør Hakon Grüner-Nielsens forskellige få tidlige salmer med 22 forskellige sangere. De udtrykker en religiøs tro, som de ikke bare kunne erstatte med en anden, da den danske statskirke ønskede at skifte Kingos samlebog ud med en nyere, Evangelisk-Christelig Psalmebog.
Flere stærke jyder formanede på dødslejet stadig at få sunget fra Kingos kirkesalmebog. Det var en religiøs vækkelse, som L.C. Petersen havde mange års erfaring med i de stærke jyders sogne.
Helen Rossil mener, at man misforstod den stærkt religiøse bevægelses motiv, nemlig at forblive stærk i troen. Hun forsøger at illustrere, at deres salmesang var et reelt udtryk, ikke blot en protest.
Salmesangen var langsom, med rå toner, og det kunne lydt højt og også grimt. De professionelle begyndte siden at træne kordegne og organister i at spille og synge hurtigere på den nye måde. Det har vores musikalske diversitet tabt på. Men måske er der også en revival på vej, for den inderlige Kingotone og brorsonssangen.
Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen var i sin ungdom degn, lærer og kirkesanger. Han ankommer til Gellerup med den nye syngemåde fra seminariet, men menigheden kunne ikke lide det, han sang. Og der måtte han indse, at det var ham, som måtte tilpasse sig menighedens syngemåde.
I området mellem Horsens og Vejle i 1700-tallet opstod bevægelser, som kæmpede for at bevare deres syngemåde. Kampen mellem myndighederne, som præsten fulgte og luthersk lære fortsatte.
Soldaten Peder Laursen (født 1763) havde læst sig til et luthersk syn på kristendommen. Han samlede fra 1790 folk til møder i Rårup Sogn. I Uldum-Langskov pastorat og sognene Øster Snede, Korning, Hedensted og Løsninge samledes man til gudelige forsamlinger efter gudstjenesten (p 189).
Den særlige kingotone-stil: Fra Harmoni til kropsligt groove
For de stærke jyder var det mundtlige og kollektive fælles groove vigtigere, end at man sang helt præcist efter nodeoplæg. De stærke jyder overskrider den harmoniske struktur eller det såkaldte ”skema”, som en kritisk stærk jyde betegner den polerede salmesang. Man kan sammenligne det med en schottis som folkedans. Den kan danses på mange forskellige måder, men den kropslige fornemmelse – groovet – er det samme. Den folkelige salmesang minder om folkesangen i dag.
Dømmerne dømte biskoppen
Helt almindelige mennesker sang på hver deres måde de forskellige toner. De stærke jyder forlængede desuden toner og fyldte dem ud på måder, som beskrives med teknisker termer i afhandlingen. Diversiteten var stor her, men men en anden gruppe sang meget ens….De blev kaldt dømmerne. Dem behandler Helen Rossil også i afhandlingen.
Sigvalt Tveit har indspillet sangen “Nu bede vi den helligånd”, og der synger dømmerne helt sammen hver tone. Det er den rå funktion, som dominerer, og den er meget udtryksfuld. Musikken kan give anelser til countrymusikkens twang.
Kristeligt lutheransk trossamfund lagde ikke fingre imellem med andres syngemåde. Man forstår hvorfor de ikke blev forstået, forklarer PHD Helen Rossil. De skriver fx et ubehjælpeligt brev til biskoppen, som minder om en arrig facebook trold. Dømmer endte isolerede, fordi de fastholdt deres egen syngemåde.
Vakte troende rejste til USA
Mens den folkelige salmesang blev svækket i Danmark, blev den stærk i USA, hvor et mylder af forskellige kirker opstod. Mange vakte troende fra Europa emigrerede netop for den religiøse friheds skyld, fordi den fik lov at folde sig ud. Gospel og sacred harp-sangen har vokset sig stor i USA, opstået af frikirker. I Norge og Sverige har der også været en større interesse for den folkelige sang. Der findes derfor kun enkelte steder, som stadig synger på den gamle måde fx efter kingotone salmebog, fx på Lyø og i Herning.
– Orglerne har vundet overalt i Skandinavien. Ingen synger “på den gamle måde” mere. Kristelig Lutheransk Trossamfund, som aldrig har haft orgel, har enkelte gange om året “Kingo-gudstjenester”, ellers er de gået over til nyere sange akkompagneret af guitar, forklarer Helen Rossil.
Konklusioner
Helen Rossil kommer med en række konklusioner i sin afhandling og ønsker til fremtidens fællessang i kirken og fx tv-programmer:
– Alting er styret af klaver i dag. Vi kan inddrage menighed og slippe topdown-styringen. Vi skal få folk til at engagere sig i salmesangen. Der kunne man udvide sin opfattelse af fællesangen. Det har nemlig ikke altid lydt så pænt som under Phillip Faber. Der er en SULT og længsel efter salmesang. Giv det mere fri. Også omkring den religiøse og kulturelle praksis: Hvad betyder det for mennesker at synge salmer? Det kunne være interessant at belyse. Helt almindelige mennesker, der hver har haft deres opfattelse af, hvordan det skal lyde, skal inddrages. Jeg håber rent musikalsk, at andre vil tage det op fx folkemusikere. Snakke om folkelige salmer og tage det med ud, bede menighed om at tage det med ind i salmesangen. Organister skal ligesom degnen være bevidst om at indgå i dialog og ikke kun lave meget kunstfulde afspilninger. Fx i vores kirke på Østerbro: vores organist klipper tangenter – lader menigheden synge uden orglet – det er lige stærkt hver gang. Og så kunne man fx lade koret blande sig med menigheden – altså gå væk fra at have den normative rolle, siger Helen Rossil.
– Det ville også være skønt, hvis de folkesangere kunne tage det her repertorie op, siger Helen Rossil. Indtil videre har hun transkriberet 20 af de gamle folkelige måder at synge salmer på.
Tradition og fornyelse i kirken
Helens anke imod kun at synge på de nye måder er, tradition og fornyelse skal følges ad.
– Helt almindelige mennesker har haft en meget bestemt opfattelse af, hvad og hvordan man skulle synge i kirken. Det er en mere rytmisk måde at synge på frem for et klassisk traditionsbevidst ideal.
Ofte er det de professionelles måde at styre syngemåden, man ser på, forklarer Rossil. – Man bør undersøge helt almindelige kirkegængeres syngemåde. Og det ville være intereressant at undersøge, hvad menigheden kan lide. Fx lave nogle interviews i alle danske folkekirker.
Kulturens analyseinstitut ville vel det være oplagt sted at lave undersøgelse af traditionen som fornyer af samfundet? Det er Helen Rossil enig i. Fordi en tradition vil ændre sig i et demokratisk samfund.
– Salmesang er et bindeled mellem kirken og det almindelige verdslige liv. Den skal ikke være reserveret og forbeholdt de få, siger Helen Rossil.
Phillip Faber, Ole Kibsgaard m.fl. kan noget med mennesker på klaver og guitar. Jeg har engang taget kursus hos Ole i at skabe korstemmer til albums hos ham. Han er vældig dygtig.
Under nedlukningen fik vi alle et skud ekstra glæde ved at synge med Phillip. Min mor var meget begejstret.
Lige siden barnsben har jeg været vild med at spille kendte fælles sange, som samler folk. Det gode ved enkle sange er, at de samler mennesker i alle aldre om noget vigtigt: sang for sjælen.
Jeg har spillet med rigtig mange forskellige aldersgrupper – akkompagement af sange fra Højskolesangbogen, på piano og guitar.
Fælles for de mange events har ofte været samtalen og at kunne smile og le sammen, som har stor betydning. At man imellem numrene kan sige noget og være sammen om en fælles stemning og modtage feedback fra publikummerne.
Engang var det i en vuggestue, alle børnene samlede sig om sangen. Det var stort. Der var måske mindre samtale og mere mimik.
En anden gang var det på en efterskole, vi sang Nick Cave-sangen The Wild Rose. Her var kunsten at kunne samle sig om en sang.
Og så er der de events, hvor jeg har optrådt til fødselsdage, senest var det to gange tresårsdag.
Hvor folk elsker at synge med.
Også på plejehjem hvor det ofte er vigtigt at have kendinge med.
Og på hospices for pårørende, patienter og frivlligt personale. Her har jeg taget fokus på sindets beroligelse med som en del af musikken og lyden. Gennem brug af naturlyde.
Og for professionelle netværk, som tager musik ind, har jeg også optrådt, min musik opleves som positivt tiltag.
På hovedbanegården og foran et krydstogtskib på Oceankaj med kendte julesange og mange andre steder.
Jeg kan organisere events og skabe og optræde med hyggelige musikalske møder og events.
Helen Rossil har skrevet en afhandling om Kingotone og brorsonsang – folkelig salmesang i Danmark – Uppsala Universitet har udgivet den spændende bog med eksempler fra danske salmebøger og lydindspilninger. Helen håber, at den danske folkekirke vil lade sig inspirere af de gamle måder at synge med et groove og en folkelig tone.
Af Mette H. Kirkegaard
Folkelig salmesang i Danmark har været en forløber for det moderne parlamentariske demokrati. Det fattede min interesse, straks jeg hørte at Helen Rossil har forsket i den folkelige salmesang i små kirkesamfund. De har sunget salmer på en anden måde end den moderne polerede udgave. Mit speciale i retorik (2018) tog afsæt i demokratisk debat som en fornuftig uenighed med plads til flere synspunkter. At synge salmer med hver sit næb kan måske ses som forstadiet til en demokratisk debat. I det lys må det være afgørende at få udbredt flere syngemåder i dag. P.G. Lindhardt udtrykker salmesangen i kirken som et vugge-forstadie til det moderne parlamentariske demokrati.
Danmarks ældste vækkelsesbevægelse, de stærke jyder, hyldede fx kingotonerne i 1800-tallet. En mere poleret moderne tone fra den nye salmebog vandt dog frem og marginaliserede de gamle folkelige syngemåder. Og så opstod sangerkrigene. Det gik ikke stille for sig.
Man begyndte allerede at synge fra 1500-tallet, men sangen havde eftersigende lyd af dyreskrig, når almuen på landet sang med. Man havde ikke forståelse for, at salmesangen på landet blev en slags hverdagssalme. Kingotone og brorsonssang måtte vige pladsen for den etablerede kirke og det skolede udtryk.
– Dem, vi ville anse som vagttårne i dag, har dengang haft noget at sige, men blev efterhånden undertrykt på deres syngemåde, siger Helen Rossil.
Det var trossamfund fx på Lyø, i Herning, Horsens og Vejle, hvor salmesangen var en vækkelsesoplevelse: en religiøs handling. Hvis man prøver i dag at sammenligne den etablerede salmesang i kirken, så vil man se, at kun nogle synger med på den pæne skønsang. ”Det lyder jo så godt, når de andre synger, så behøver jeg ikke”, tænker andre måske.
Vækkelsen i 1800-tallet reagerede imod rationalismen. Man søgte en inderlighed og personlig tro. Det ligner måske noget, vi ser i dag, hvor følelser har fået en erkendelsesværdi, som fx i ”Følelsernes retorik” (2017) af Kresten Schultz Jørgensen. Nu vægtes følelser i debatter, fx på sociale medier som facebook.
Viser på valse volume 4er et projekt, hvor Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen indspillede en række viser på fonograf. Bl.a. synger han selv en version af Jeg beder dig min herre og Gud. Helen Rossil holdt et oplæg i Koncertkirken i København i sommeren 2022, hvor publikum fik smagsprøver på de gamle syngemåder. I podcastet hører man en fællessang derfra.
Helen Rossil skriver om fire cases. En af dem er Vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder, som fastholdt retten til at synge efter Kingos salmebog fra 1699 indtil godt op i det 20. århundrede.
Thorkild Knudsens bevidner med ti timers indspilninger vækkelsesbevægelsens måde at synge salmer på. Det samme gør Hakon Grüner-Nielsens forskellige få tidlige salmer med 22 forskellige sangere. De udtrykker en religiøs tro, som de ikke bare kunne erstatte med en anden, da den danske statskirke ønskede at skifte Kingos samlebog ud med en nyere, Evangelisk-Christelig Psalmebog.
Flere stærke jyder formanede på dødslejet stadig at få sunget fra Kingos kirkesalmebog. Det var en religiøs vækkelse, som L.C. Petersen havde mange års erfaring med i de stærke jyders sogne.
Helen Rossil mener, at man misforstod den stærkt religiøse bevægelses motiv, nemlig at forblive stærk i troen. Hun forsøger at illustrere, at deres salmesang var et reelt udtryk, ikke blot en protest.
Salmesangen var langsom, med rå toner, og det kunne lydt højt og også grimt. De professionelle begyndte siden at træne kordegne og organister i at spille og synge hurtigere på den nye måde. Det har vores musikalske diversitet tabt på. Men måske er der også en revival på vej, for den inderlige Kingotone og brorsonssangen.
Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen var i sin ungdom degn, lærer og kirkesanger. Han ankommer til Gellerup med den nye syngemåde fra seminariet, men menigheden kunne ikke lide det, han sang. Og der måtte han indse, at det var ham, som måtte tilpasse sig menighedens syngemåde.
I området mellem Horsens og Vejle i 1700-tallet opstod bevægelser, som kæmpede for at bevare deres syngemåde. Kampen mellem myndighederne, som præsten fulgte og luthersk lære fortsatte.
Soldaten Peder Laursen (født 1763) havde læst sig til et luthersk syn på kristendommen. Han samlede fra 1790 folk til møder i Rårup Sogn. I Uldum-Langskov pastorat og sognene Øster Snede, Korning, Hedensted og Løsninge samledes man til gudelige forsamlinger efter gudstjenesten (p 189).
Den særlige kingotone-stil: Fra Harmoni til kropsligt groove
For de stærke jyder var det mundtlige og kollektive fælles groove vigtigere, end at man sang helt præcist efter nodeoplæg. De stærke jyder overskrider den harmoniske struktur eller det såkaldte ”skema”, som en kritisk stærk jyde betegner den polerede salmesang. Man kan sammenligne det med en schottis som folkedans. Den kan danses på mange forskellige måder, men den kropslige fornemmelse – groovet – er det samme. Den folkelige salmesang minder om folkesangen i dag.
Dømmerne dømte biskoppen
Helt almindelige mennesker sang på hver deres måde de forskellige toner. De stærke jyder forlængede desuden toner og fyldte dem ud på måder, som beskrives med teknisker termer i afhandlingen. Diversiteten var stor her, men men en anden gruppe sang meget ens….De blev kaldt dømmerne. Dem behandler Helen Rossil også i afhandlingen.
Sigvalt Tveit har indspillet sangen XX og der synger dømmerne helt sammen hver tone. Det er den rå funktion, som dominerer, og den er meget udtryksfuld. Musikken kan give anelser til countrymusikkens twang.
Kristeligt lutheransk trossamfund lagde ikke fingre imellem med andres syngemåde. Man forstår hvorfor de ikke blev forstået, forklarer PHD Helen Rossil. De skriver fx et ubehjælpeligt brev til biskoppen, som minder om en arrig facebook trold. Dømmer endte isolerede, fordi de fastholdt deres egen syngemåde.
Vakte troende rejste til USA
Mens den folkelige salmesang blev svækket i Danmark, blev den stærk i USA, hvor et mylder af forskellige kirker opstod. Mange vakte troende fra Europa emigrerede netop for den religiøse friheds skyld, fordi den fik lov at folde sig ud. Gospel og sacred harp-sangen har vokset sig stor i USA, opstået af frikirker. I Norge og Sverige har der også været en større interesse for den folkelige sang. Der findes derfor kun enkelte steder, som stadig synger på den gamle måde fx efter kingotone salmebog, fx på Lyø og i Herning.
– Orglerne har vundet overalt i Skandinavien. Ingen synger “på den gamle måde” mere. Kristelig Lutheransk Trossamfund, som aldrig har haft orgel, har enkelte gange om året “Kingo-gudstjenester”, ellers er de gået over til nyere sange akkompagneret af guitar, forklarer Helen Rossil.
Konklusioner
Helen Rossil kommer med en række konklusioner i sin afhandling og ønsker til fremtidens fællessang i kirken og fx tv-programmer:
– Alting er styret af klaver i dag. Vi kan inddrage menighed og slippe topdown-styringen. Vi skal få folk til at engagere sig i salmesangen. Der kunne man udvide sin opfattelse af fællesangen. Det har nemlig ikke altid lydt så pænt som under Phillip Faber. Der er en SULT og længsel efter salmesang. Giv det mere fri. Også omkring den religiøse og kulturelle praksis: Hvad betyder det for mennesker at synge salmer? Det kunne være interessant at belyse. Helt almindelige mennesker, der hver har haft deres opfattelse af, hvordan det skal lyde, skal inddrages. Jeg håber rent musikalsk, at andre vil tage det op fx folkemusikere. Snakke om folkelige salmer og tage det med ud, bede menighed om at tage det med ind i salmesangen. Organister skal ligesom degnen være bevidst om at indgå i dialog og ikke kun lave meget kunstfulde afspilninger. Fx i vores kirke på Østerbro: vores organist klipper tangenter – lader menigheden synge uden orglet – det er lige stærkt hver gang. Og så kunne man fx lade koret blande sig med menigheden – altså gå væk fra at have den normative rolle, siger Helen Rossil.
– Det ville også være skønt, hvis de folkesangere kunne tage det her repertorie op, siger Helen Rossil. Indtil videre har hun transkriberet 20 af de gamle folkelige måder at synge salmer på.
Tradition og fornyelse i kirken
Helens anke imod kun at synge på de nye måder er, tradition og fornyelse skal følges ad.
– Helt almindelige mennesker har haft en meget bestemt opfattelse af, hvad og hvordan man skulle synge i kirken. Det er en mere rytmisk måde at synge på frem for et klassisk traditionsbevidst ideal.
Ofte er det de professionelles måde at styre syngemåden, man ser på, forklarer Rossil. – Man bør undersøge helt almindelige kirkegængeres syngemåde. Og det ville være intereressant at undersøge, hvad menigheden kan lide. Fx lave nogle interviews i alle danske folkekirker.
Kulturens analyseinstitut ville vel det være oplagt sted at lave undersøgelse af traditionen som fornyer af samfundet? Det er Helen Rossil enig i. Fordi en tradition vil ændre sig i et demokratisk samfund.
– Salmesang er et bindeled mellem kirken og det almindelige verdslige liv. Den skal ikke være reserveret og forbeholdt de få, siger Helen Rossil.
En sang kan sige det, du ikke kan tale om – på en anden måde, der inddrager de medvirkende og gør dem til medskabere af projektet.Jeg har nu gennemført to hospiceturneer i år med støtte fra Velliv Foreningen – som performer med eget materiale og naturlyde – og det har givet mig som sangskriver mod på at udforske og udvikle hospicekonceptet. Her fortæller jeg om det seneste skridt: at skabe en sang i nuet med patienter, pårørende og frivilligt personale.
Tag roen med og find nøglen til det fælles lytterum
Jeg har skrevet otte-ti udkast til nye sange på ni hospices i år. Jeg har spillet ti nye hospicekoncerter i oktober og november måned til de 11 jeg spillede i vinter- foråret. Denne gang har jeg forsøgt at forankre og fastholde de opdagelser, som jeg gjorde mig under min hospiceturne i foråret – begge projekter støttet af Velliv Foreningen, som ønsker at styrke den mentale trivsel i hele landet.
I anden etape oktober-november 2022 forsøgte jeg at skrue ned for at bruge alt for mange naturlyde. Men det havde den konsekvens fx i Brædstrup, at de bad mig gøre, som jeg plejede! (Smiley).
Det lærte mig, at nok kan man forankre nogle konkrete erfaringer og feedbacks fra et sted, men hvert sted og hvert publikum har sin egen måde at opleve en koncert på. Læs: der er intet rigtigt eller forkert, bare forskellige mennesker.
I Brædstrup havde jeg sidste gang i vinters spillet for to frivillige og en terminal patient. Resten lå på deres stuer og lyttede med. Det megen brusende naturlyd havde virket beroligende.
I Vejle brugte jeg de nye forslag, som man kan læse om i videoen øverst – et forslag om at adskille sange og naturlyd og præsentere færre naturlyde – (7 min. video) premiere fredag 9. dec.
var også der, jeg havde fået det mere skarpe koncept anbefalet. Og her fik jeg en vældig fin feedback på det.
Kære Mette. 1000 mange tak for en dejlig koncert i går meget spændende med tilblivelse af nye sange fra patienter, en super oplevelse for alle. En rigtig dejlig dag til dig og kærligt fra Jytte – Sct. Marias hospice, Vejle NB Glæder mig til næste gang du evt. kommer på besøg.
Alle steder, jeg optrådte, blev naturlyde og egen sang det vel modtaget.
Tak for dit besøg her på Sct. Marias Hospice. Tak for din dejlige musik og sang, der er til stor glæde og berigelse for patienter, pårørende og os alle. Mange kærlige hilsener på vegne af udvalget “Kunstnere i hospice”. Jytte
Tak for en vidunderlig koncert i går!
Jytte bemærkede også, at jeg havde skiftet afspiller til naturlyde, og lyden nu var mere fyldig – og måske derfor mere beroligende.
Hospicevangen Tak for en vidunderlig koncert i går! Det var virkelig en stor fornøjelse og vi håber på at få tilbuddet igen næste år! Hjerte
Mit håb var at den nye hospiceturne kunne ende med, at jeg skrev sange med publikummerne.
De første to koncerter i Københavnsområdet var der mest stemning for, at jeg improviserede på piano tilsat naturlyde.
Men da jeg kørte til de sidste otte hospicesturnejobs, greb jeg chancen, allerede det første i Bandholm på Lolland.
Det blev velmodtaget efter en 200 kilometers køretur fra København. Og det handler om tillid. Det fik jeg.
Jeg startede med det jeg vidste fungerede.
Rummet var stort med flygel og skøn udsigt ud over Lollandske marker. Rummet havde også en dejlig sofa, hvor der sad patienter, pårørende og plejere.
Jeg startede med at følge mit program med egne sange og naturlyd. Og lidt improvisation på flygel til naturlyde.
Senere satte jeg mig hen til sofaen. Og så prøvede jeg at skabe en sang.
Tusind tak for at du havde lyst til at komme og besøge os med din musik. Håber, det kan gentages.
De frivillige, Bandholm, Lolland. 4-11-2022
Find et tema
Hvordan gør man så det? Jo, jeg valgte et tema:
Jeg er meget interesseret i begrebet tid, og det førte mig over i tidspunkter. Hvilket tidspunkt på dagen er det bedste?
Allerede under min sidste turne havde jeg i Måløv igangsat at skrive en sang med en patient.
Når dagen vender
Har du mange minder
Før dagen går bort
Har du haft det så godt
Før dagen synker
Er der sand på vejen
Men du har det godt
Ikk os – ikke os?
For du sidder lige her
Og kigger på mig
Og jeg ved hvem du er
Og hvor vi på vej
Når solen sover
Er der varme i dit blik
For alting vender
Over natten rejser jeg mig
Op til en ny dag
Ved siden af dig
For du er her ….du er her….
Han var en mand formentlig i trediverne og valgte favorittidspunktet kl. 11 om aftenen, for at “gøre øvelsen sværere”, da han også godt kunne lide kl. 11 om dagen.
Jeg vil gerne fortælle mere om, hvordan temaet blev anvendt på denne hospiceturne til at skabe flere ideer og udkast til nye sange.
Men lad os så lige tage det sidste hospice, jeg besøgte: Arresødal i november.
Jeg har fået lov at vise et klip fra en pårørendes video: Hvad er tid for dig, spørger jeg?
“Der er ikke noget tilbage”, svarer patienten, som blir filmet af sin pårørende søster.
Jeg begynder spontant at synge “I Guess its time that Im leaving behind… but I got my sister to see the stars and show the signs to me… I got my time … I leave it to my sister…Ill leave it to the stars and to my dream….”
“Jeg efterlader ikke noget bliver til min søster,” svarer patienten muntert… Søsteren ler….
“We all got our time”, synger jeg “Noget i den stil… det er lidt stærkt ikke, ” siger jeg.
“Jo”, svarer de enstemmigt. “Men det er meget godt fanget”, siger søsteren.
“Og time… tid, hvad er tid for dig?” spørger jeg søsteren.
“Tid for mig, ja, hvad er tid?” svarer hun. “Man skal ha det rart, ikk, og være I nuet”.
Herefter synger jeg: “Being in the moment and being a sparkle in the light…that’s how I like to use my time….I like to stay clear in the light….noget I den stil…”
”Der er så meget, vi mennesker enige om”, slutter jeg på videoen med at sige. ”Vi forsøger at virke forskellige, men vi er faktisk ret ens”.
Hele seancen handler om at skabe tryghed og samhørighed og findes fælles fodslag.
Hej Mette
det er så fint
..håber du kan bruge det til det gode du ville
Og endnu engang tusinde tak for den smukke stjernestund
du gav til min bror og jeg
Glædelig jul
Åhee hvor fint – vi har snakket om det siden. Både min bror og jeg, og de frivillige og jeg, hvor hyggeligt det var og hvor god du var til at gribe nuet.
Fra pårørende
Dette tema: jeres favorit tidspunkt som afsæt for en sang gennemførte jeg for de sidste otte hospices i november 2022 takket være støtte fra Velliv.
Mine råd, his du vil skabe en sang på hospice:
Værktøjer
Hav værktøjer med, der kan skabe lindring og beroligelse:
Start med det, du har prøvet før
Brug den lindrende lyd
Værktøj naturlyd fx Nordic Sound
Men også en fin stemme kan virke helende
Hold det akustisk, så intet forstyrer ørerne
Spørg hellere, om de kan høre dig.
Kontakt, tale
Brug stemmen til sang og tale, der kan skabe kontakt og samhørighed. Træk vejret, få støtten med.
Grib nuet
Du skal kunne springe ind og ændre kurs.
Improvisation
Vær ikke bange for at træde ved siden af – nye stier kan give nyt liv i nuet.
Humor
Selv i de sværeste situationer kan lattermildhed være en vej.
Lyt
Bemærk, om patienterne følger dig – jeg kunne se en klar kontakt I deres øjne, da jeg skabte sangen ud fra deres fortællinger.
Optag koncerten – få tilladelse til det, så du kan analysere og huske de bedste sekvenser.
Evaluer materialet: Hvad gik godt, hvorfor – hvad kunne blive bedre?
Emnet: Tid er et emne, men opfind selv andre emner, som går på tværs af os alle.
Emne: et spørgsmål skal være noget, som alle kan relatere til.
Tak til velliv, patienter, pårørende og frivillige. Studiohennings og NK Music.
Tak også til hospices på den første hospiceturne, som gav positiv feedback på første etape.
Der er mange flere fortællinger, men her var nogle af dem….hvis du har lyst til at skrive positive ideer til mig, så kan du bruge feltet. Hvis du kender til sponsorer, legater eller engle, der vil bidrage til projektet i 2023, så skriv også endelig! Verden har brug for jer!
Julen er hjerternes fest. Det gør det stadig mere svært at forstå krigens logik i denne tid. Sangen er en opfordring til lyttere om at holde hjertet åbent i en kold tid: Lad os blive på lysets vej.
På mandag den 14. nov. optræder jeg på Hospice Sjælland i Roskilde – på fredag den 18. nov. på Arresødal Hospice i Frederiksværk. Jeg glæder mig! Koncert: Mette Kirkegaard solo med naturlyden som ledsager og en sang i nuet
Det smukke naturlys har fulgt mig de sidste par dage, dels fordi min sang Hotel Himmelblå fortsat afspilles i P5, og så har jeg spillet to dejlige koncerter på Hospice Søndergaard i Måløv og Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg. Der startede min hospiceturne med nye koncerter, næste syv koncerter sker i november måned, fra Bandholm på Lolland til Frederikshavn i Nord.
I Måløv er der grønne og lilla farver og en rolig stemning i fællesrummet, som også har udsigt ud til en lille sø.
Der er et velstemt flygel, som jeg straks tester. Jeg indleder koncerten med at spille improviseret sammen med naturlyde. Herefter går jeg over til at spille en enkelt naturlyd på 1-2 minutters varighed, jeg er ved at finde formen i det koncept, som har fået lov at tage form i vinter- og forårsperioden, hvor Velliv Foreningen også gav mig støtte til at afprøve naturlyd sammen med musik til lyttekoncerter i fællesrum. Denne gang er konceptet mere afrundet. Jeg har valgt at præsentere færre lyde, da det handler om at give smagsprøver, og at for mange lyde kan måske få det til at flyde sammen for nogen.
På de fleste hospices kan man høre koncertlyden ude på stuerne. Patienter kan med døren åben lytte med – og det er der mange der benytter sig af – at man ikke behøver være med i fællesrum for at være med alligevel. Flere kommer undervejs ud og lytter med.
Den første dag ender det med, at jeg optræder halvanden time, selvom normen i Måløv er ca. en time. Jeg vælger at bruge flygel og naturlyde fra mit album Nordic Sound sammen – det er nummeret Roskilde High, et lydspor med fuglefløjt, klingende lyde og sommerstemning, dertil improviseret tangentspil. Ny patient dukker op. Han ville gerne have hørt koncerten fra start, var faldet i søvn. Jeg spiller lidt mere. En anden patient kommer tilbage.
På Diakonissestiftelsen synger vi fællessang på tre af mine sange på omkvæd. Det er lidt en omvendt rækkefølge af dagen før. Jeg spiller dog også en intro og længere outro på flygel, og spiller også naturlyden, de sorte sten fra Island, og fortæller, hvordan denne lyd har gjort indtryk på både søvnrytme og inspireret. Lyden af de sorte sten, der bogstaveligt talt kom rullende ind, da jeg stod og så ud over fjorden på Østisland. Fiskeren, som fortalte mig, at der på en enkelt nat med storm rullede en halv kilometer store tunge sten ind i fjorden. Ingen ved helt, hvorfra de kom. Lyden afspilles ca. 1 minut.
Så spiller jeg Norskehavet, en sang, jeg skrev på båden hjem fra Island. Nu er det ukuelen tages i brug. Sangen kommer med på mit næste album ultimo oktober, hvor jeg har pladerelease.
Fra nylon- til westernguitar til flygel og indimellem naturlyde bliver det en rolig koncert. da koncerten normalt slutter efter ca. 35 min. går mange efter 50. En udenlandsk lytter bliver til et ekstra nummer på engelsk. Frie Fyr, den danske udgave af min sang Foreign Pines.
Man kan høre mere om lyttekoncerterne i dette radioprogram, som findes på spotify. Det er fra Roskilde Dampradio.
I november spiller jeg flere hospicekoncerter. Desuden kan du høre mig optræde i Krudttønden 28.10. solo kl. 20 og 29.10 på Kompasset, Østerbrogade 103 kl. 21-23
Jeg vil blogge mere om mine optrædener hen over de næste måneder. Stay tuned!
I dag starter en ny hospiceturne støttet af Velliv Foreningen med de første to hospicekoncerter i denne måned. Og i november er syv andre på plads. Og nedenfor er også de andre koncerter og nyheder. Jeg glæder mig!
oktober Hospice Søndergaard, Måløv – Mette solo med naturlyden som ledsager
oktober Diakonissestiftelsen, Frederiksberg – Mette solo med naturlyden som ledsager
oktober Lyngby – Visit Lyngby – støt brysterne – Lyserød Lørdag er en del af Støt Brysterne, der har fokus på brystkræft. Originalmusik i midtbyen tre steder kl. 11-13.3.
Ultimo Oktober udsendes Mettes nye album
28. oktober Krudttønden – Acoustic Sessions – Mette solo
oktober kl. 21 Kompasset, Østerbro med Mette Kirkegaard med Mads Jørgensen, guitar – fri entre
NOVEMBER
november Svanevig Hospice, Bandholm – Mette solo med naturlyden som ledsager
november Sydfyns Hospice, Svendborg – Mette solo med naturlyden som ledsager
november Sct. Maria Hospice, Vejle – Mette solo med naturlyden som ledsager
november Hospice, Brædstrup – Mette solo med naturlyden som ledsager
november Hospicevangen, Nørre Sundby – Mette solo med naturlyden som ledsager
november Hospice Vendsyssel, Frederikshavn – Mette solo med naturlyden som ledsager
november Arresødal Hospice – Frederiksværk – Mette solo med naturlyden som ledsager
Hospiceturne er støttet af Velliv Foreningen – som arbejder med mental lindring
Nyt album udkommer ultimo oktober. 12 koncerter er på plads – heraf foreløbig ni på danske hospices og tre andre.
Lige nu er singlen Hotel Himmelblå blevet spillet i P5 de sidste par uger med mere end 22 afspilninger.
Velliv Foreningen fortsætter samarbejdet med Mette Kirkegaard, som synger originale sange med naturlyden som ledsager på ny hospicetour, som sangerinden også gjorde i foråret – Mettes nye naturlydsalbum Nordic Sound er udkommet – 12 miksede tracks med naturlyde fra Norden bruges på turneen – sammen med kommende album Recover, med egne originale sange.
Nedenfor er seneste længere interviews i ind- og udland. Lyt mere om arbejdet på danske hospices nedenfor samt om Mettes tidligere album Simple Matters – som fik fire hjerter i Politiken og Gaffa.
2021 juni-august Medvirken i radio program Musician´s Spotlight 1 times musik og fortælling – digitale medier (NPR One app samt spotify mv.) “NPR One”, Apple Itunes, and Spotify.
Hotel Himmelblå er skrevet på et lille hotel i Svendborg på Mettes hospicetour i april.
Ny single 15-9 på Gateway Music i rotation på P5:
”Sangen kom til mig i løbet af en morgen, da jeg så ud ad vinduet ud mod havnen og de grønne busser kørte forbi. Sangen handler om at lytte til livet og flytte ind i nuet.
Den er siden indspillet i samarbejde med en ung producer i London – Joe Gautrey – som har fået mine naturlyde i hænderne, og jeg bad ham anvende en sample fra masternes rusken i en havn, hvor jeg tidligere har været nede og indspille under Malik-stormen – de er med til at skabe beatet.”
Singlen er sat til rotation på P5 – dvs. den kan blive afspillet flere gange over en periode på kanalen, så lyt med til Danmarks Radios P5 i den kommende periode.
Inspirationen til Mettes lydbillede på denne sang er den amerikanske folkartist Mary Chapin Carpenter – og guitarerne har strejf af PJ Harvesk guitarlyd i et minimalistisk lydbillede med en fyldig bas. Singlen er forløber for et album, som udkommer ultimo oktober. Målgruppen er voksne mennesker med hang til folk, nordisk americana og songwriterlyd.
Bruger man digitale lydprogrammer som Spotify, Apple m.fl., så kan man også pre-save singlen inden, det hjælper den til at nå bredere ud.
Singlen er forløber for et nyt album ultimo oktober.
Hotel Himmelblå er skrevet på et lille hotel i Svendborg på min hospicetour i april. Sangen kom til mig i løbet af en morgen, da jeg så ud ad vinduet ud mod havnen og de grønne busser kørte forbi – den handler om at lytte til livet og flytte ind i nuet.
Koncerter Jeg optræder i Krudttønden 28.10. kl. 20 samt på Kompasset, Østerbrogade 103 1.10 og også 29.10 kl. 21.
I efteråret starter jeg en ny hospicetour på ti danske hospices i hele landet i samarbejde med Velliv Foreningen. Man kan høre lindrende naturlyd, jeg har anvendt på seneste hospicetour, på det nye naturlyds-album Nordic Sound, som udkom 1.sept. Lyt: https://mettekirkegaard.lnk.to/NordicSound
Med naturlyden som ledsager rejste Mette Kirkegaard rundt på danske hospices under genoplukningen for at optræde med sine egne sange tilsat lindrende naturlyd. Nu kommer naturlyds-albummet Nordic Sound med naturlyde, som Mette har indspillet i Norden, klippet og mikset. De kan bruges på replay – derfor fader de ikke ned i slutningen – eller enkeltstående som en kort sekvens eller længere. Som et break fra ydre støj, mange oplever tiltagende i storbyen.
Interessen for naturlyd startede under et kunstnerophold i Seydisfjörður på Østisland, Austerland 2019.
”Jeg sov ud til en rislende flod og bemærkede, at det var nemmere at sove her end i byen. Hvad hvis nu lydene og ikke udsigten gjorde den væsentlige forskel? Måske kunne jeg tage noget af lyden med hjem,” siger Mette Kirkegaard, som ledte efter naturlyd til sine sange og mest er kendt som sangerinde og tekstforfatter.
Nature has arrived, Track 1: Mette blev især fascineret af en anderledes dyb lyd fra kæmpestore sorte sten – de viste sig at indeholde en nyere historie: en dag efter en storm lå de der næste morgen i fjorden. Lyden har Mette afspillet til livekoncerter på hospices med succes:
“Tak for en vidunderlig nærværende og poetisk koncert til stor glæde for alle os, der var til stede på Hospice Vangen i dag! – musikterapeut Signe Marie Lindstrøm. “Fantastisk. Dejligt. Tak, det var skønt” – patient, Måløv.
Mette sender naturlyden ud, så flere kan få glæde af de lindrende lyde.
Selv de mere voldsomme lyde af havet kan virke ja, nærmest søvndyssende, fx da Mette sejlede med skib til Island under høj sø til lyden af Drum Cabin – North Atlantic – Track 9.
Lydene er i Nordic Sound ofte remikset med flere naturlyde. Til efteråret optræder Mette igen på danske hospices med støtte fra Velliv Foreningen.
“Jeg har fået en del erfaringer ved at optræde i vinter og foråret også med deres støtte – nu fortsætter etape 2, hvor jeg implementeret de erfaringer med naturlyden, som jeg fik med i etape 1”, siger Mette Kirkegaard.
Orange scene torsdag kl. 18:00 den 1. september 2022 i Middelfart. Kom og vær med i denne workshop på Klimafolkemødet:
Lyt til naturen og skab klimabevidste samtaler Farvel til kedelige klimapaneler – med naturlyden som ledsager. Kan naturlyde ændre samtalers udfald – Hvordan vil et klimatopmøde gå, hvis bagtæppet var lyde af spindende kattekillinger eller et hidsigt vesterhav?
Mette Hafstrøm Kirkegaard musiker, SoMe-ekspert og lyddesigner, arbejder med naturlyde som ledsager i lyttekoncerter, og vi afprøver, om naturlydene også kan skabe klimabevidste samtaler – publikummer deltager i eventen, gæster er på scenen.
Målet er at opleve nye måder at skabe samtaler om klimaet på, og måske skabe mere handling nu. Alle deltagere afslutter med at optage egen maks. 29. sekunders video: Hvad du vil sige til planeten, hvis du havde en mikrofon ved klimafolkemødets hovedevent fredag aften?
Fredag 2. september kl. 19 sker en særlig event på Klimafolkemødet i Middelfart, klimakoncerten Climate in Space, på folkemødets hovedscene. Som skrevet forleden på min facebook er jeg heldig sammen med Anne Truelsen at synge med i Bjørn Vidøs projekt. Hans event var på forsiden af Politiken forleden – link nederst.
Ved koncertens start sendes en vejrballon op, som filmer turen fra Middelfart og 40 kilometer op i stratosfæren. Turen vil blive vist live på scenen under koncerten, og i den anden ende bliver musikken sendt ud af højtalere på vejrballonen og ud i stratosfæren.
Projektet sender dermed ikke levende mennesker op i stratosfæren, men musik og kunst.
»Ballonen stiger til vejrs, og publikum ser planeten mere og mere på afstand. Det giver oplevelsen af, at vi er på en skrøbelig blå planet, der er så lille, at den ikke kan bære det forbrug, vi har nu. Men den er stor nok til at modstå de værste klimaforandringer, hvis vi bare samarbejder«, siger Morten Westergaard, klimachef i Middelfart Kommune.
Bag projektet står kunstneren Bjørn Vidø. Han har skrevet og spiller den musik, som skal sendes ud i stratosfæren. Musikken er konventionel pop, men hver enkelt sætning har også en dobbelttydig klimabetydning, siger Bjørn Vidø.
Mellem numrene vil der blive afspillet interviews med forskere på klimaområdet. Desuden opfordrer Vidø alle Jordens borgere til at indsende en kort video med et klimabudskab til verden, som vil blive afspillet mellem numrene og dermed også oppe i stratosfæren.
I dag er min venindes treårs bryllupsdag. Dagen før hun skulle giftes, kom klimakrisen tæt på mig, en københavner. Så skrev jeg et essay: Klimakrise påvirkede togdrift i Norge og det bryllup, jeg skulle til og spille.
Jeg havde hørt om klimakrisen fra Greta Thunberg, men pludselig blev den lyslevende virkelighed på vej til bryllup i Nordland i Norge, som havde varmerekord. Otte godsbanevogne var røget af sporet, skinnerne var for varme, de måtte evakuere os, og E6 var ikke farbar. Jeg måtte overnatte andetsteds tæt på, og dog så langt fra det kommende brudepar, da en fodrejse på 20 km gennem klippe, skovlandskab med guitar og rullekuffert ikke var betryggende med myg, tusmørke og ukendt land.
Min veninde havde aftalt, at manden skulle have hentet mig på den lokale station Namskogan. Men der skete noget uventet, et par timer før ankomst, en sjælden togulykke, der kunne minde om godstogsulykken i Danmark i år, dog var der personskade i den danske og det var en menneskelig fejl, mens ingen tilskadekomne i ulykken kortefter Namskogan, som var en klimaulykke – og ulykken tvang togene til at køre ekstra langsomt. Med 34 grader, måtte man sænke farten. Vejene blev imens spærret for E6.
Så blev jeg indkvarteret på det lokale Vertshuset, et bed and breakfast med letøl samt en bar i baglokalet. En langturschauffør satte sig med kage og kaffe ved bordet og så med på tv, hvor en klimaekspert sagde, at dette blot er begyndelsen. Vi vil komme til at se meget mere af den slags. Mødte et par, som skulle hente en polarhvalp i Trofors, de overnattede også med deres voksne polarhund.
Et norsk ordsprog siger, at der skal være regn i brudens slør for at det bliver et godt bryllup, fortalte en norske kvinde mig. Og så trak jeg vejret lidt igen, jeg skulle være forloverske i morgen. Mens vi gik en tur i den smukke natur, bekymrede damen, der var antropolog, sig for klimaet.- Vi har kun 10-12 procent natur tilbage i Norge, og nordmænd gør intet for at ændre deres klimavaner, fortalte hun mig.
Næste dag er vejen åbnet, og jeg blev hentet af min veninde og hendes kommende mand. Vi kørte forbi ulykken langs sporene. Otte-ti godsvogne var kørt nedad mod vandet, hvor skinner lå, som var blevet for varme. – Det er klimaets skyld, mente en ekspert på norsk tv i går aftes. – Vi vil komme til at se meget mere. Ikke kun vildlaksen i området er påvirket af forandringerne. Vores transport er også.
Vores rejse retur påvirkes også. Vi måtte køres i bil en halv time for at nå en anden togstation. På denne øde togstation med gold varme og panoramsk udsigt stod et gult godsstog uden vogne. Det virkede nærmest filmisk. Majavatn station. Der ventede vi som de eneste en time. Inde i venterummet lå en bog: Klimakrisen. Hva kan vi gjøre? Den efterladte bog på Majavatn togstation kunne være glemt af en evakueret passager. I bogen anbefaler forfatteren, at man omlægger meget transport af containervarer fra skibe til godstogsdrift. Bogen er uaktuel, sagde min chauffør, som arbejder med klima til daglig som forsker.
Bogen er fra Al Gores klimakampagne i 2009. Men der er sket meget mere siden. ”Mennesker vil finde en løsning inden det går galt, ” siger han og åbner bildøren. Bilen har stået og oset i en halv time, mens vi har ventet i varmen, for at holde aircondition i gang.
Og trods ulykken i Nordland er der stadig fred, rigtig fred. Der er den slags hængekøje-luksus, som gør, at man vender fornyet hjem og atter kan tænke. Det er længe siden, jeg har sovet så godt som i den lille enmands seng på tredje etage med udsigt til markblomster, klipper og vand. Før i tiden har man vidst, hvordan man får ro til søvnen. Det er en mangelvare i København.
Og det er måske der i freden, vi finder svarene på klimakrisen. I freden og roen. I duften og det afkølende vand. I klipperne. I det kølende ferskvand. Så derfor skal der være lidt regn i brudens slør. Myten må gerne overleve.
NB I år har Namsskogan ikke været afsporet – der er konstant 10 til 15 grader. Og regn.
Mette Kirkegaard optræder med tre spots fredag den 1. Juli kl. 15-18 sammen med guitarist Karsten Laybourn.
Kl. 15:30: Ved Lagkagehuset
Kl. 16.30: Fra Banegårdspladsen i hall
Kl. 17.30: Under Uret
Centerforeningen og Uncover Music styrker Originalmusikken i de kommende måneder i områder, hvor man ofte oplever coversange. Derfor kan man opleve en række kunstnere med originale sange på Hovedbanen.
(English below) Grundlovsdag på Københavns Hovedbanegård – kig forbi på søndag og oplev Nordic Americana Music – Folk Singer Mette Kirkegaard Med original live musik. Solo.
Kl. 15.30: Fra Banegårdspladsen i hall
Kl. 16.30: Under Uret
Kl. 17.30: Ved Lagkagehuset
Centerforeningen og Uncover Music styrker sammen med kunstnere originalmusikken i de kommende måneder på Hovedbanen – live.
Kom glad!
Constitution Day at Copenhagen Central Station – stop by on Sunday and experience Nordic Americana Music – Folk Singer Mette Kirkegaard With original live music. Solo.
Kl. 15.30: From Banegårdspladsen in the hall
Kl. 16.30: Under the Clock
Kl. 17.30: At Lagkagehuset
The Center Association and Uncover Music, together with artists, will strengthen the original music in the coming months at Hovedbanen.
I dag er der en times udsendelse om mit arbejde med mental lindring med naturlyde og musik på helende hospiceturne støttet af Velliv Foreningen – lyt med i Roskilde Dampradio www.dampradioen.dk vært Frank Gliese 14. maj kl. 14:00
Og der kan man i dag høre et par smukke klip fra især en hospicekoncert, hvor både naturlyde og piano samt improvisation blev samplet på min recorder – oplev en sang udvikle sig over få minutter sammen med publikum.
Du kan få nogle indtryk i interviewet, hvor Frank også spørger til det andet format, Low-fi-koncerterne, som hver gang giver power til den innovative side af mit kunstneriske virke. Vi taler også lidt om koncerten i Bjergsted Musikhus med fire gange den norske grammyvinder Lars Martin Myhre, som jeg spiller koncert med i juni.
– en aften med strålende og krystalklare sange om nuet og det fremmede
Lars Martin Myhre – Norges svar på C.V. Jørgensen – kaldes en exceptionel sangskriver og med bl.a. fire norske Grammy´er og medvirken på over 70 albums lover aftenen i hyggelige Bjergsted godt. Lars Martin har lavet store bidrag til den Norske sangbog – han har bl.a. samarbejdet med Palle Mikkelborg og Perry Stenbäck. Lars Martin Myhre besøger Bjergsted før sin optræden på Skagen Festival. ”Tar du imot meg?” Er titlen på Lars Martins seneste single ”– en flyktning synger Händel” https://spoti.fi/3Fc41KW
Mette Kirkegaard – som en nordisk Joni Mitchell – Musikeren.
Mette Kirkegaard skriver følsomme tekster med flere lag og har humoren med på scenen. Sangerinden synger i genren Nordic americana og har optrådt i Tivoli og på Tønder i Hausgaard show. “Krystalklart og enkelt fra Austin” skriver Kim Skotte og giver fire hjerter i Politiken til “Simple Matters”, Mette seneste album er bl.a. cowritet med Kostas Lazarides (The Mavericks, Dixie Chicks), som har fået en plads i Nashville Songwriters Hall of Fame. Simple Matters blev nomineret til Årets danske Gaffa-udgivelse. Mette Kirkegaard interviewes i NPR om sit album “Simple Matters isn´t so Simple”: https://spoti.fi/374K9g8
MobilPay kode 8687SK kr. 125,- Begrænset antal billetter!!
Kære alle – Jeg synger sange fra 7. april i Svendborg og fra 9. april i Aalborg, Tversted, Frederikshavn og Lemvig: billetter: https://lowficoncerts.com/en/concert/mette-kirkegaard-2517 Jeg glæder mig til gensyn. Det vækker minder om min farmor, som havde et hus i Vendsyssel med ribs- og stikkelsbærbuske. Min farmors dør var altid åben. Vandet i hanerne smagte af jern, og jeg kunne høre lastbilerne suse forbi fra den store Løkkensvej om natten. En dag var vores folkeskole på lejrtur. Vi var tre 7. klasses piger, som blaffede en 10 kilometer med en mand, som satte os af uden for min farmors gule hus. Ti minutter senere havde min farmor kræmmerhuse klar med flødeskum og hjemmelavet syltetøj ❤ Det var dengang verden stadig var god, og adressen var noget man havde i hovedet, mobilen fandtes ikke. Det er gode minder, som jeg vil huske, når jeg optræder i Nord. Vi har brug for lys og livsmod, når verden vender op og ned på alting. Nedenfor kan du læse min tourliste. Jeg håber, vi ses derude!
->Galleri Tornby i Tversted søndag den 10. april Musikalsk intimkoncert kl. ca. 13.30 ved Mette Kirkegaard solo med guitar og sang. – døre åbner kl. 11 for Fernisering med malerier af Mette Egebæk m.fl. Otte ukrainske kunstnere udstiller fast i galleriet.
->Bølger er ikke bare bølger – Musikalsk lyttekoncert med sangerinde Mette Kirkegaard ledsaget af guitar, ukulele, piano samt naturlyde den 11. april kl. 14.00 på Vendsyssel Hospice i Frederikshavn – for pårørende og patienter. Projektet er støttet af Velliv Foreningen. Hvis man kommer udefra og vil med, skal man kontakte personalet forinden.
Fotograf Henning Sjøstrøm (t.v.) Signe Marie Lindstrøm tog billeder fra Nørresundby, Hospice Vangen, hvor Mette Kirkegaard optrådte i februar 2022. English below Danish text.
“Bølger er ikke bare bølger. Sten kan fortælle en historie om verdens pludselige forandring. Som de sorte kampesten på Island, som landede over natten og fyldte en hel fjord på Østisland. De lyder helt specielt…. Og at lytte til denne naturlyd kan virke lindrende i kaos. Flytte fokus. Åbne bevidstheden,” fortæller Mette Kirkegaard om projektet til Vellliv læs mere.
Tak til Velliv Foreningen, som har støttet min drøm om at skabe en lindrende hospicetour med egne sange tilsat naturlyds-“instrumenter” til gavn og glæde for patienter og pårørende på hospices i hele Danmark. Overrækkelsen foregik i Amager Strandpark, hvor Henning Sjøstrøm fotograferede os til lyden af vand, som er en vigtig del af de naturlyde, jeg tager med, når jeg spiller på hospice i år.
11 hospicekoncerter rundt omkring i landet, hvor musikken bidrager til at skabe et beroligende pusterum.
Således vil koncerterne bestå af en række naturlyde tilsat live sang og musik, som understøtter det nærværende nu og her, både for de pårørende og de døende. Bevillingen går til al arbejdet med at skabe og gennemføre turne i hele landet.
“Jeg fandt selv lydene lindrende at lytte og sove til, da jeg var i kunstnerhus på Østisland – og det blev startskuddet på at sample naturlyde. Bølger er ikke bare bølger. Sten kan fortælle en historie om verdens pludselige forandring. Som de sorte kampesten på Island, som landede over natten og fyldte en hel fjord på Østisland. De lyder helt specielt…. Og at lytte til denne naturlyd kan virke lindrende i kaos. Flytte fokus. Åbne bevidstheden,” fortæller Mette Kirkegaard om projektet.
The sound of nature as a companion on a healing hospice tour: The Velliv Association has written about my work with soothing sound at 11 hospices in Denmark. Thanks to their grant, my long-awaited dream of relieving more places with nature samples and composition have come true. Thanks to Velliv Foreningen 🙏 and representative Keld Volder, who I met in Amager Strandpark together with photographer Henning Sjøstrøm. And to Signe Marie Lindstrøm, who photographed in Nørresundby.
“I found nature sounds soothing to listen and sleep to when I was in an artist’s house in East Iceland – and that was the starting point for sampling nature sounds. Waves are not just waves. Stones can tell a story about the world’s sudden change. Like the black boulders on Iceland, which landed overnight and filled an entire piece of a fjord. They sound spectacular…. And listening to this natural sound can soothe in chaos. Shift focus. Open consciousness, “I tell Velliv Association about.
Thanks to all at Hospice Vangen and five other hospices so far. Haderslev to Aarhus, Nørresundby, Brædstrup and Vejle, Diakonissestiftelsen, I am mixing Naturesounds and live Music. 18th Feb is rescheduled. Will be back with more news soon. Mette Kirkegaard (left) with Hospice Vangen’s musictherapist Signe Marie Lindstrøm (right).Hospice Sønderjylland Søholm Hospice, Viby J
Nyhed: USA’s svar på noget lig DR har nu et interview med Mette Kirkegaard a en times varighed liggende på deres NPR One App🙏. NPR, som betyder National Public Radio på amerikansk – npr samarbejder NPR 1000 forskellige offentlige radiostationer i USA’s mange stater samt med BBC. Det betyder meget for sangskriveren og sangerinden, at mange flere nu får mulighed for at lytte med til Nordic Americana Music og høre om Mette Kirkegaards samarbejde med amerikanske Nashville awardet sangskriver Kostas Lazarides fra Montana.
Great news: Using NPR One app? 🎼👉I feel honoured that you can now listen to the 1 hour mtpr Music radio interview by host John Floridis with me by searching for “Musician’s Spotlight” or “Mette Kirkegaard” on the American National Public Radio – NPR – find the free NPR One app for iOS or Android, Apple or Spotify.
NPR serves as a national syndicator to a network of over 1,000 public radio stations in the United States.
Using NPR One app? 🎼👉IOS or Android app – NPR One app
NPR has 1000 Member stations and connects with BBC – find the Mette Kirkegaard interview Mette Kirkegaard is featured in “Musician’s Spotlight” by host John Floridis.
Det er gået forrygende med velliv-projekt sange i nuet i år. Læs også om Sct. Maria og Arresødal fra januar. Læs her om februar 2024, hvor touren gik videre til Hospice Søndergaard i Måløv og Hospicevangen i Nørresundby.
Pårørende og patienter på Hospice Søndergaard var mødtes og satte sig både i en sofa og ved at langt spisebord for at deltage i sangen i nuet-event over to dage. To pårørende til en patient, samt andre patienter var mødt op desuden to frivillige. De fleste kom tilbage på andendagen for at høre resultatet.
Vi brugte førstedagen omkring en halv time på at tale om årstider, og der var spørgsmålet ”hvilken årstid kan du bedst lide?” fremme igen. Det har været mit standardspørgsmål på denne turne i fællesrum.
Det var et spørgsmål, som fik svar fra alle sæsoner. Måske overraskende nok var vinter også en sæson, som var eftertragtet. Hør fx om dette omkring sangenes tilblivelse i indslaget i 24syv ca. 35-45 minutter inde https://web.24syv.dk/audio_clips/333999
Den frivillige, Else Marie roste mit program bagefter: hun havde været noget skeptisk i starten, for hvad får man ud af at sidde og tale sammen i en halv time om årstider, når man er indbudt til en koncert med sange i nuet?
FOTO en frivillig samt Mette Kirkegaard på Hospice Søndergaard
Ikke desto mindre var den frivillige så begejstret for eventen over de to dage, at hun bad mig skrive den ene sang ud på noder til en fællessang, så de kunne bevare den i huset til deres lokale pianist. Koordinatoren, Marianne, kom også forbi for at filme video. Hun havde hørt, at det her gik rigtig godt.
Foto: pårørende og patient
“Tusind tak igen for den rigtige gode oplevelse. De snakker stadigvæk om det.”
Dialog i fællesrum om årstider – naturlig åbning til mere lindring på hospice
Det virkede godt, at man kunne vælge blandt forskellige årstider. Man kunne dele holdninger eller have forskellige indtryk at tale om. Det førte bl.a. til et spørgsmål: hvad er sort sol egentlig? Det blev opklaret af en patient til en pårørende til en anden patient. Begge patienter omtalte eventen positivt, den ene sagde, at man normalt på hospice kommer mest i sit eget rum og ikke ved så meget om hinanden, som man gør, når man laver en aktivitet som denne i fællesrummet, så dialogrummet har en positiv netværksmulighed for patienter og pårørende.
Spørgsmålet om årstider virker umiddelbart mindre indgribende i det personlige rum, men samtidig gav det mange billeder af gode minder, og åbnede indirekte op for personlige erindringer hos deltagerne.
Det var godt, at jeg brugte ekstra tid på at sikre, der var frivillige til at understøtte eventen I Måløv. De andre gange har events på dette hospice haft mindre grad af tilslutning. Denne gang kom koordinatorenogså for at filme eventen – jeg filmede også selv. Det er altid en god ide, så jeg har backup på feedback og kan huske sangene. Se video fra live optræden https://www.facebook.com/552351013/videos/1117049692983567/
Hvad var bedre?
Flere hospices har fået en kaffemaskine, som tænder under events, og det kan forstyrre ord og lytning. Kaffemaskinen var slukket her, hvilket giver en mere solig koncert.
Jeg har svært ved at finde forbedringer til denne koncert. Også på sociale medier-siden havde man filmet begge sange i nuet, som blev postet på Hospice Søndergaards egen facebokside med mange likes til følge.
Jeg vil næsten mene, at de bedste fællessange blev skrevet ud af besøget i Måløv. Trods dette har jeg dog fået ultrapositiv feedback for en anden fællessang skrevet inspireret af det sidste besøg i Hospicevangen i Nørresundby: Vi er her med det hele. Der var mange forskellige deltagere, og det lykkedes mig at formulere tre sange ud af det:
Fiskerens makrel-sang: ind til sangens kærne
“Man kan genkende sin klang” – patient
Jeg er især glad for, at det er lykkedes at forbedre den sidste af de tre sange, den var nemlig lidt sværere end de andre. Den handler om en fiskers glæde ved foråret og efteråret, hvor han ynder at fange makrel og sild.
Starten var musikalsk vanskelig, og teksten ditto.
Jeg fik en ægte nordjysk nøgtern feedback: at første del var lidt langsom, mens anden del var rigtig god.
Det fik mig til at forbedre sangen, så den nu er tre min. lang mod 5 min. før!
En rettelse: det var kvart over tre, jeg gik ud af mit værelse med de tre sange i dag!
Den fik meget positiv feedback både blandt deltagere samt på facebook efterfølgende:
Sangen Frihed er inspireret af en kvinde, som elsker at cykle og to søstre
Facebook skriv: “Frihed – den anden af de tre hospicesange – jeg spillede i går – frit efter cykelpigen og de to søstre. På min vintertour har vi arbejdet med #årstider – her om sommerglæden eller sommerhalvåret”
På andendagen var der færre deltagere, de pårørende var taget hjem, men som altid kunne patienter og pårørende lytte med fra stuerne, og det gjorde de, fik jeg at vide, med ros, da jeg mødte otte personer på gangen bagefter. “Jo, de havde hørt det hele, og det var rigtig godt”
Der var opstået en mindre fejl i plakaten på andendagen, fortalte musikterapeuten beklageligvis, idet den gamle dato 7-6 stod angivet. Men formentlig har det ikke haft stor indflydelse.
Samtidig havde jeg aftalt med stedet, at vi kunne prøve at nedskrive sangen på en tavle. Men jeg kunne mærke, at der var så godt flow i sangene ud fra den nuværende metode, hvor tavlen ikke var i brug, derfor valgte jeg kort inden start at holde fast i den første metode, som pt. har fungeret og lade den blive mere forankret. Også fordi Hospicevangen for første gang fik prøvet at have to dage i træk, kunne skiftet forsvares. Der var allerede forandringer i værk.
Efter lidt tid kom den sengeliggende patient ind, han var glad for sin sang og kom med feedback.
Feedbacken var fx at han foretrak andendelen af sangen, som havde mere flow. Jeg var ret enig i, det var svært at nå tre sange på under et døgn, så en uge senere skrev jeg sangen om, så den nu er de tre minutter lang, og det har givet den et bedre flow.
Patienten havde ikke forventning om, at jeg lavede den om, men den blev altså mere klar på de tre minutter.
Det var netop en af øvelserne på denne tour, om jeg fik bedre sange af at forkorte dem. Min konklusioner er, at de godt kan være ud over 3 minutter, såfrem der er gentagelser af omkvæd i dem.
Det gælder fx Sommerhaven, som er meget catchy med sin korthed trods den er 4 min 30 sekunder lang – men med en gentagelse af vers 1 og 2.
Signe Marie Lindstrøm musikterapeut, Hospicevangen
“Du er meget generøs – du gør noget virkelig vigtigt for andre” – sygeplejerske
Det er jeg glad for at høre, men uden Velliv Foreningens støtte kunne dette projekt ikke ske. Det her viser med al tydelighed, at støtte gør det muligt at realisere skabende projekter, som styrker den mentale lindring.
Og det er altid et stort ønske at kunne fortsætte med at styrke lindringen.
På det faglige plan har jeg udviklet mine kunstneriske evner, så jeg skriver mere sikkert og opnår resultater, som deltagerne kan spejle sig i. Jeg ved, at jeg kan komme tilbage med sange, der vækker genklang, hvor det var måske lidt mere nyt på den første tour.
Jeg er derfor glad, fordi jeg fortsatte med at skabe sangene i samme spor som i sommers, sange i nuet, og nu kan jeg se, det er ud fra de følgende kriterier for vellykkede sang i nuet-events:
Der er koordineringsperson(er) på
Der sikres så meget ro som muligt under optræden – sluk kaffemaskine.
Vildstorm. Der skabes ideer / ordstorm i et frirum – vildstorm kalder jeg det – at få ideer til sange i nuet.
Ingen patient, pårørende eller ansat skal forberede noget inden sessionen eller imellem dem. Kun personer i pkt. 1.
Det er en dialog om indhold med afsæt i primært patientens/de pårørendes/ansattes/deltagendes indtryk.
Det er ideer i nuet, som danner afsæt for de sange, jeg som kunstner skriver til næste dag.
Der er en professionel skaber til at skabe event. Sangene skrives af kunstneren, dvs. der er kunstneriske poetiske spor i teksterne, og melodien er skabt ud fra et musikalsk håndværk. Der skal ikke være skoletid på hospice. Et eksempel er Sommerhaven: En patient fortalte, at hun fortrak sommertid, og at de engang havde haft et hus med en skøn have, som var helt enestående. Billedet, det gav mig, er sommer + have = sommerhaven. Et andet eksempel er Vintervals, en sang fra Arresødal, som tager afsæt i et par, som havde danset om vinteren nogle år, og vals var en favorit hos patienten, som var sengeliggende, men elskede at danse:
Det satte jeg sammen til ordet Vintervals og evnen til at sanse.
Dans sans en
Vinter vals
For dig
Og for mig
En dans, så skøn
Der fylder – alt igen
I et andet eksempel fortalte han, at han så godt kunne lide gamle dage. Næste morgen, da jeg skrev sangen, den tredje af tre, tog jeg billedet med i første vers, hvor partneren kaldte ham for en dansemus. Det skrev jeg om til:
Dansemusen sagde:
Jeg kan så godt lide gamle dage….
Kort sagt: Teksten og melodien er hos kunstneren.
Et ekstra punkt 8:Mindet hos modtageren forblir et positivt minde. Der vækkes minder, når sangen bliver spillet, og pårørende har bedt om at få sangene med. Det galdt fx Vintervals-sangen, som tog afsæt i besøg på enestue. Minder i disse sange kan måske fastholde de positive indtryk og aflaste de pårørende på sigt og agere som en slags minde. Men også patienten kan få en nu-oplevelse: ”så fik jeg lov at bidrage til en sang, så har man også prøvet det,” som en patient sagde i Nørresundby.
Måske kan minder bedre knyttes sammen med sange skrevet på stue, det er værd at afprøve på en ny hospicetour, at man skriver sange på stue, men fremfører såvidt muligt i fællesrum. Eller en kombination. Det kunne bestemt være værd at undersøge værdien i de forskellige rum i forhold til sangene som lindrende.
Kriterier for vellykkede sang i nuet-events:
Der er koordineringsperson(er) på
Der sikres så meget ro som muligt under optræden – sluk kaffemaskine.
Der skabes ideer /vildstorm i et frirum – vildstorm kalder jeg det – at få ideer til sange i nuet.
Ingen patient, pårørende, deltager skal forberede noget til sangen inden eller imellem sessioner.
Det er en dialog om indhold med afsæt i primært patientens/de pårørendes/ansattes/deltagendes indtryk.
Det er ideer i nuet, som danner afsæt for de sange, jeg som kunstner skriver til næste dag.
Der er en professionel skaber til at skabe event.
Sangene skrives af kunstneren, dvs. der er kunstneriske poetiske spor i teksterne, og melodien er skabt ud fra et musikalsk håndværk. Der skal ikke være skoletid på hospice. 8. Mindet hos modtageren forblir et positivt minde.
Hermed et udvalg af mine indtryk fra min vinter tour på fire danske hospices i 2024. Resultatet er ti vellykkede sange.
Jeg har nu gennemført hele min hospicetour i vinter 2024. Hvor jeg har skabt sange i nuet med patienter og pårørende. Mit projekt med Velliv taler relevant ind i vores tid. Jeg skrev i 2019 et debatindlæg i Politiken om betydningen af hospicemusik. Velliv Foreningen kom sidenhen til med interesse i at støtte projekter med mental lindring. Jeg fortsatte mit hospicearbejde med nye værktøjer såsom naturlyde tilsat sang i 2022, og nu skaber jeg sange i nuet.
Der er en større interesse for kunst som mental lindring nu end for fem år siden.
Hele projektet er støttet af Velliv Foreningen.
Opdatering:
Hvis du vil have en genvej til min forankringsblogs om hospicekoncerter fra min skabelse af sange i nuet, så hør det 53 minutter lange program sendt søndag den 11. februar på 24syv:
2024 på 24syv ”Griner hele vejen til branchen”
af Mette Kirkegaard, hospiceperformer, sangerinde og sangskriver, cand.mag. i retorik
Sommeren min og to andre sange på Arresødal Hospice.
– Det går lige i hjertet, når det kommer til at handle om den enkelte. Ordene er skrevet af Ida, som er frivillig på Arresødal Hospice. Her spillede jeg også 14 dage senere i januar 2024 efter mine første events i Vejle.
Her blev tre nye sange skrevet også til stor glæde for patienter og pårørende.
“Sommeren min” er inspireret af pårørende og patienters fortælling – se video:
Foto: Mette Kirkegaard synger “Sommeren min” på Arresødal Hospice 26. januar 2024
Det er meget, tre sange på under et døgn, men jeg er blevet mere rutineret. Denne gang besøgte jeg også en stue. Alligevel var jeg ved at tvivle på, jeg kunne skrive den sidste på stue. Men det skete. Og det åbnede op for den indsigt i, at stuen er det personlige rum, og derfor bærer det også mere personlig betydning for den enkelte patient og pårørende. Man åbner nok mere op her.
Om forbedring fremadrettet kunne man inddrage stuebesøg, og at pårørende kommer ud på fællesareal derefter og hører resultatet med og uden patient. Det var, hvad der skete i Arresødal, og den pårørende fik tårer i øjnene og var glad for at være kommet ud. At gå fra det mere private til at dele med fællesrum kan være en forløsende indsigt. På det andet hospice i Frederiksværk tog jeg også afsæt i tre patienters favorit årstider og oplevelser. Den ene sang blev skabt med afsæt i fortællinger fra en enkelt patient og pårørende på en stue.
Patient & frivillig
Foto: Arresødal Hospice fællesrum – sange i nuet-projekt
“Den er blevet meget fin – meget smuk”, sagde en patient. Du får meget ud af de tekster, sagde en frivillig, “Tusind, tusind tak for det store arbejde, du har lavet på Arresødal hospice, det har virkelig været værdsat af patienter og pårørende de frivillige der deltog har også været meget berørte, det bliver pludselig meget personligt og går lige i hjertet når det kommer til at handle om den enkelte,” siger Ida Rasmussen, som er frivillig på Arresødal Hospice.
“Kære Mette
Tusind, tusind tak for det store arbejde du har lavet på Arresødal hospice, det har virkelig været værdsat af patienter og pårørende de frivillige der deltog har også været meget berørte, det bliver pludselig meget personligt og går lige i hjertet når det kommer til at handle om den enkelte.
…..du klarede det fantastisk og du er virkelig en god formidler så håber du går videre den vej.
Kærlig hilsen Ida, frivillig, Arresødal Hospice”
“Meget smukt”
patient
“Der var da mange ord i, som jeg havde siddet og tænkt på….der var med. Jeg synes det passede meget godt det, du havde fået sat sammen. Det var meget godt.”
Patient
“Sommeren min”
Den er blevet meget fin
Meget smukt – Patient
– Touren er et vinterprojekt i samarbejde med Velliv Foreningen. Læs om første events i år her
Edit opdatering:
Hvis du vil have en genvej til denne forankringsblog fra min skabelse af sange i nuet, så hør det 53 minutter lange program sendt 11. februar 2024 på 24syv ”Griner hele vejen til branchen” Og læs Gaffas artikel til min vintertour med otte events på fire danske hospices:
af Mette Kirkegaard, hospiceperformer, sangerinde og sangskriver, cand.mag. i retorik
Der var særligt fokus på forår på Sct. Maria Hospice i Vejle, hvor sneen stadig lå tykt ned fra de høje træer i starten af januar 2024. Jeg skrev to nye forårssange med ord fra patienter, pårørende og frivillige i fællesrum, mens sneen dalede udenfor.
Hjernen var skarp, men kroppen sat ud, det hindrede ikke patienten i at gøre opmærksom med fagter på, at det her sangskabelse havde en god effekt. Fra en kørestol deltog patienten i mine sange i nuet-koncerter i Vejle på Sct. Maria Hospice forleden. Patienten mødte op begge dage. Jeg fik meget positiv feedback, også på de færdige sange.
Det blev holdt i fællesrum, og bålet var tændt op – udendørs af Krista, en frivillig.
Den ild var med til at skabe en stemning, som virkede godt ind på sangskrivningen i rummet.
En sang fra tidligere turné blev også spillet: Kristas Have om selvsamme person.
“Vi nyder dine to sange – det er supergodt lavet – smuk- smuk”
Jytte koncertarrangør og frivillig på Sct. Maria Hospice
”Månen er faldet ned derude” blev et af de billeder fra deltagere, som havnede i sangen. Der var ild i den udendørs pejs, og et spejl af en måne lyste i sneen.
Efter denne gode start var det svært at finde noget at forbedre. Alligevel gik jeg hjem og brugte tid på at forbedre sangene i dagene derefter:
14-1- 2024: I dag har jeg bearbejdet versene til den ene af de to sange, jeg har skrevet i denne uge med patienter, pårørende, frivillige på Sct. Maria Hospice i Vejle. Jeg er ret tilfreds med resultatet. Den er forkortet, den kan måske ende på tre minutter.
Forskellen på en lang og kort sang forekommer ikke så afgørende, måske fordi det er lyden der er det.
Det har været en ret fin proces at skrive intenst over to døgn med hospicepatienter, pårørende og frivillige i fællesrum på Sct. Maria Hospice.
Emnet for sangen var årstid, hvilken årstid folk foretrækker. Nogen var til alle fire årstider, men de fleste er til forårets komme.
Vi brugte først en time på at tale om, hvad vi hver især kan lide ved årstiderne.
Krista fortalte om de særlige morel-kirsebær, som fuglene også kan lide.
Solsortene banker på døren for at spise æbler, og de skulle være økologiske! Det samme gjaldt ikke hos Jytte, hvor solsortene ikke var kræsne!
Den sang blev til:
Det blir forår igen – lyt til sang her mp3
Vers 1
Ind i vinter tænkte jeg
Mon du kære kom igen
pludseligt grøn og evigtskøn
Havde du mon hørt min bøn?
Kor Bare en gang mer
Vil jeg se dig springe her
Vers 2
Ind i vinter mærkede jeg
At du var der et sted
lagde al slags æbler ud
Og solsorte hang ved
Kor
Bare en gang mer
Vil jeg se alting springe her
Kom nu forår åh jeg ber
For det lysegrønne sker
Omkvæd For det blir forår igen Jeg kender jo min ven Engang, altid igen Ja, vi se-es igen For det blir forår igen Jeg kender jo min ven Engang, altid igen Ja, vi se-es igen
C-stykke
Slut med kolde vinterkæber
sol på rustne sprukne læber
nu må nye knopper springe
se hvad vore gode håb kan bringe
Omkvæd For det blir forår igen Jeg kender jo min ven Engang altid igen
Ja, vi ses igen For det blir forår igen Jeg kender jo min ven Engang altid igen
Ja, vi ses igen
For det blir forår igen Jeg kender jo min ven Engang altid igen Min elskede ven
Kom forår, kom igen
Min elskede ven
Ja, vi ses igen
Mette Kirkegaard /Sange i nuet 2024 Sct. Maria 11.-12.1. – sang færdig 17.1.
Den anden sang hedder:
Alle håb vi har
En sang til forårets komme
VERS Lækre vintre lige ved Vejle fjord den der tåge er jo bare stor jeg ser en smeltet isjuvel sneen daler fra det høje ned
Kor Men de forårslyse nætter gør sig klar og vækker alle håb vi har
Hvis du vil have en genvej til denne forankringsblog fra min skabelse af sange i nuet, så hør det 53 minutter lange program sendt 11. februar 2024 på 24syv ”Griner hele vejen til branchen” Og læs Gaffas artikel til min vintertour med otte events på fire danske hospices.